Inde på sofaen var der lunt. Alt for lunt. Jeg faldt i søvn og tog en lur, som bagefter fik Alexander til at grine, for jeg har tilsyneladende snorket, hvilket lyder helt usandsynligt i mine ører. Jeg tror ham ikke, men at sove lidt var rart. Bagefter måtte jeg have luft.
Det regner. Dråberne falder tungt fra himlen og mørket er allerede faldet på, men lige inden nåede jeg ud på terrassen, for at tænde lidt lys.
Der var friskt og dejligt. Dahlia bliver hentet ind i det tempo de er klar til det, så allerførst klippede jeg buketter, som blev smidt indenfor på køkkenbordet. De kunne vente, for jeg skulle lige runde hjørnet med druerne, som stadig hænger i tunge klaser og bliver sødere og sødere. Også dem var der masser af, så der er frisk frugt til de, som gider.
Oskar er altid med mig ude. Han går uden snor, for jeg tror på, at vi har en aftale omkring springture, som ikke er inkluderet i havevandringerne. Han jagter mosegrise, mens jeg foruragerer og fylder lagrene med havens gaver, men han er en tøsedreng, som hader regn, så da de første dråber faldt, sad han allerede oppe foran terrassedøren og kiggede irriteret efter mig, fordi jeg først skulle tænde adskillige lygter og lys. Han fik vente, for jeg elsker en aften, som denne, hvor regndråberne daler fra himlen og ind imellem rammer mine vinduer, hvor fra jeg har udsigt til levende lys og stadig smukke planter.
Nu er vi inde igen og stadig ikke gode venner, for jeg er alt for langsom.
6 kommentarer
Liselotte
3. oktober 2006 at 11:43Tusinde tak skal du have, Minna. Du er altid velkommen :-)
Minna
3. oktober 2006 at 09:31Hej Liselotte! Ville bara säga att jag älskar dina bilder. Verkligen fina och alltid med en lite annorlunda vinkel. Rent nöje att hälsa på hos dig, tack!
Liselotte
2. oktober 2006 at 22:15Ja, man skal vel kunne lide kulden, men jeg elsker luften sådan en efterårsaften. Den er ren og klar, kølig og frisk og giver lige et ekstra skud energi, så turen udenfor synes jeg er skøn :-)
Karin
2. oktober 2006 at 22:10Jeg ville ønske at jeg kunne aflægge mig min “aftenkulde skyhed” og komme ud på terassen og tænde lys. Jeg tænder flittig her inde og ind i mellem ved fordøren, men det med at skulle ud i mørket det stopper mig inden jeg får begyndt. Jeg nyder dine billeder at tændte lanterner i mørket… Det er det tætteste på jeg kommer!
Liselotte
2. oktober 2006 at 20:35Våd hund lugter ikke godt, så jeg er egentlig taknemmelig for, at han er en tøsedreng, men ind imellem er det en smule anstrengende ;-)
Ja, lanternerne gør efteråret hyggeligt, så jeg tænder også trofast mine hver aften.
Anne Stange
2. oktober 2006 at 20:27Ja, ja, det var en Oskar-hund jeg skulle ha’!
Vores store hvide retriver elsker vand, både fra oven og for neden, og finder altid lige en mulighed for at få pelsen gjort våd, der er meget pels på sådan en hund, rigtigt meget, og lugten, fy-føj-da…
Vi har også ild i lanterne af forskellig herkomst, deres blafrende skær på terrassen og ved hoveddøren gøt efterårsmørket nemmere at sluge :-)