Lidt af eftermiddagen blev brugt med hovedet begravet i løg af enhver tænkelig slags. Jeg skulle have lidt med hjem, som kan forskønne de tidlige forårsmåneder i haven, men jeg vidste, hvad jeg kom efter. Jeg ville have Allium med hjem og helst i rigelige mængder. Det lykkedes.
Seks forskellige Allium blev det til, foruden nogle smukke tulipanløg og lidt ekstra sjov og overraskelser, for det viste sig, at der var Bland-selv-løgbod, så jeg gik naturligvis ombord i den med en solid appetit.
Jeg ved ikke med sikkerhed, hvad der er kommet i poserne, for de to af dem har Kenneth fyldt, men jeg ved med sikkerhed, at det ender med at blive rigtigt smukt og jeg er også helt sikker på, at de eneste tulipaner der kom med hjem, er de seks løg jeg valgte, for manden i mit liv er overbevist om, at de eneste, som holder af tulipaner, er gamle damer med lilla hår.
Jeg tog et par kæmpestore løg, som ender som de smukkeste, lange og ranke klokkeblomster i en næsten chokoladebrun farve, men selvfølgelig huskede jeg ikke, at notere navnet.
Jeg nåede ikke, at komme i haven og sætte løgene, så det får vente til et tidspunkt senere på ugen, hvor jeg trænger til lidt regn fra oven, for det er vist hvad DMI lover for de kommende dage. Jeg kan lide regnvejr, så mon ikke det ender med at være en fornøjelse alligevel, når det kombineres med opgaven, at få haven til at tage sig smukt ud i foråret. Jeg tror det og kan næsten ikke vente.
11 kommentarer
Liselotte
1. oktober 2006 at 22:45Måske du nu kan klare at blive ved bordet hos svigerfamilien ;-)
En far
1. oktober 2006 at 22:44Tusind tak for de billeder… endnu en nattesøvn er i fare.
Og hvis i så lige vil have mig undskyldt, …. (løber mod nærmeste tætte beholder).
Liselotte
1. oktober 2006 at 22:26Jeg synes, at det er interessant med madkultur, for den er ved gud forskellig og meget, meget fascinerende, hvis man gider give den lidt tid :-)
Herhjemme er det ikke mig, som står for madlavningen. Det vil sige, jeg gør det da, når jeg ikke kan slippe, men jeg er altså ikke særlig fantasifuld. Til gengæld er mine frikadeller og boller i karry en succes, fordi de er så sjældne. Jeg skal heldigvis ikke lave brun sovs til nogen af delene og har, til mit store held, en mand, som forlængst er vaccineret godt og grundigt imod den brune sovs.
Hans far var kok og kunne ikke lave mad uden en sovs, som var så fed, at den gled af kartoflerne – og jeg taler naturligvis af personlig erfaring her – men den sovs elskede svigerfar så højt, så han stod op om natten og varmede den, for herefter at hælde den over skiver af sigtebrød. Når brødet havde suget sovsen, slugte svigerfar retten med allerstørste velbehag. Det er ulækkert, men slår alligevel ikke veninden, som elskede leverpostejmadder med remoulade og en skive lyst pålægschokolade. Den sidste variant er vel næsten adgangsbillet til Nordvang, selvom den ikke indeholder brun sovs ;-)
En far
1. oktober 2006 at 22:16Det er ikke for at tærske langhalm på brun sovs… men min kærestes familie har en tradition for, at når de får kartofler, skal de gerne sirligt udhules, hvorefter hullet fyldes med brun sovs. Tilsyneladende en lækkerbidsken… jeg ser det bare ikke, for jeg er gået fra bordet.
Føj! Og så er det altså ligemeget hvor delikat den er.
Og nej, de er ikke hverken overvægtige eller fede, de er bare mindre lækre end gennemsnittet, når det kommer til kartofler og brun sovs.
Liselotte
1. oktober 2006 at 22:06Akkeja, men manden her i huset kan nu lave en, så englene synger. Den er ikke sund ;-)
En far
1. oktober 2006 at 22:02Brun sovs. Et koncept lidt ligesom ketchup.
Det bringer al mad op, eller ned, på samme niveau.
Niveau’et er bare lidt højere for brun sovs end ketchup.
Liselotte
1. oktober 2006 at 21:38Jamen natürlich hr. Brun Sovs, men det er vel heller ikke så skidt endda med din type forsyninger, som sikkert holder dig bedre varm gennem vinteren, end mine gør ;-)
En far
1. oktober 2006 at 21:33Hvis jeg lavede et indlæg med title ‘Forsyninger’, så tror jeg billedet havde været en opstilling med de bedste varer fra Otto Duborg (vartegnet for en generation af brune ægtepar ;)).
Held og lykke med løgene. :)
Liselotte
1. oktober 2006 at 21:04Jo, selvfølgelig kan du gøre det, Donald. Jeg er bare så ivrig, fordi jeg gerne vil nå at have fornøjelse af løgenes vækst til foråret, men sådan et kan sagtens anlægges hele året, men blomsterne er der så ikke før årstiden matcher deres cyklus. God tid, kræver det :-)
Donald
1. oktober 2006 at 20:28Hvor ser det dejligt ud – opstillingen på de grå brædder, små trinde løg. Jeg håber at jeg får overskud til at grave et løgbed i nærmeste fremtid. Kan jeg ikke også gøre det til foråret? Det tror jeg er mere realistisk for mit vedkommende.
Lizelotte
1. oktober 2006 at 19:50Hov … jeg kan godt li’ tulipaner … vil skynde mig ned og tjekke hårfarven i nærmeste spejl…