Udenfor er det mørkt og regner siler ned. Det ene tordenbrag afløser det andet og det er hyggeligt. Vi nyder, at vi kan sidde indenfor og nøjes med at kigge ud på regnen, mens lyn flænser himlen og bragene skræmmer Pjosket fra vid og sans. Han sidder ved mine fødder og ryster, som espeløv.
Jeg nåede udenfor og hente friske forsyninger af blomster, inden himlen åbnede sine sluser, så nu er der pink, orange og gult i alle husets hjørner. Jeg nåede også i postkassen og der lå en pakke til Alexander. Den var fra Portland, Oregon. USA er stadig langt væk, så at modtage en pakke derovre fra er ikke hverdagskost for sønnike.
Vi fandt globus og fik stedfæstet Portland, inden vi åbnede pakken, for at se hvad den gemte på. Jeg skal love for, at der var overraskelser indeni. Det væltede ud med sjove og uhyggelige ting, som gjorde stor lykke.
Halloween er lige på trapperne i USA og nu også i Gug! Alexander fik alverdens spændende ting, som allesammen står i uhyggens tegn. Der var kageforme – Alexander synes, at vi skal bage NU, masser af sjove og uhyggelige dekorationer – Alexander synes de skal hænges op NU og en masse andre sjove ting, som helt sikkert var med til at gøre denne formiddag fantastisk for ham.
Jeg læste det vedlagte kort højt for ham og forklarede ham, at der var mennesker helt ovre i USA, som tænkte på ham. Det gjorde ham virkelig glad og han nægter på nuværende tidspunkt overhovedet at overveje, at lade Oline bruge noget af det. Det er hans!
Vi glæder os til at tage hul på alt det sjov, som er gemt i alle tingene. Der var endda et skære- og dekorationssæt til græskar, som skal tages i brug snarest, for selvfølgelig skal vi have græskarmænd på terrassen, men allermest glædede det os, at der er mennesker, som tænker på Alexander og sender sådan en gaveregn, bare fordi de kan og gerne vil glæde. Det lykkedes, Gitte, så tusinde tak til dig og din familie. I er for skønne :-)
16 kommentarer
Liselotte
2. oktober 2006 at 15:15Ja, det er morsomt, som man i virkeligheden er knyttet sammen på kryds og tværs i verden :-)
Maria
2. oktober 2006 at 14:40Gitte kender jeg ogsaa ;-) jeg har barn med alvorlig allergi, og Gitte har allergi og vi har mailed lidt om det. Jeg har ogsaa mailet med Gittes mor om det ;-))) 3 degrees of seperation!
Jeg syntes aerligtalt det er lidt vildt.
Susan
2. oktober 2006 at 07:25Jeg kender Gitte fordi vi boede i naerheden af hinanden inden hun flyttede til Portland :-) Hun er en god ven.
Ella
1. oktober 2006 at 11:26Jeg kender Gitte, fordi vi begyndte at maile sammen om nogle af mine malerier, som hun havde fundet via min blog. Og det har vi gjort i et stykke tid nu. Hun er et hyggeligt bekendtskab og tydeligt en god ven :-)
Liselotte
1. oktober 2006 at 10:19Jeg “kender” ikke Gitte, men hun læser med herinde og kommenterer ind imellem. Hun har læst om Alexander og havde lyst til at overraske ham. Blogland er forunderligt :-)
Anne Stange
1. oktober 2006 at 09:39Dejligt med mennesker med store hjerter og velvilje til at se ud i verden :-)
Men hvor kender i alle sammen, eller alle 3, Gitte fra??
Måske skulle jeg også ta’ at kende hende ;-))
Liselotte
30. september 2006 at 20:59Ja, det er en fornøjelse med sådanne mennesker i verden :-)
Susan
30. september 2006 at 19:49Selvfoelgelig skal Oline ikke bruge hans gave … endnu :-)
Jeg er ogsaa en af de heldige der kender Gitte og hendes familie, de er dejlige mennesker.
Liselotte
30. september 2006 at 18:35Jamen velkommen med en kommentar, Marianne :-)
Jeg tror begge ting er mulige. Æbletærten kan sagtens bages i forvejen og lunes, men den kan garanteret også godt forberedes om eftermiddagen og stilles på køl, indtil du er klar til at bage den. God fornøjelse med projektet uanset hvad du vælger :-)
Joan, det er SÅ dejligt :-)
Vi har også haft lidt heftige byger med torden heroppe, men jeg elsker jo den slags :-)
Joan
30. september 2006 at 18:09Hvor er det skønt at der er nogen der tænker på jer… nå underlig sætning.
uha der har været grimt vejr her i Rold i formiddag.. fy føj da
Marianne
30. september 2006 at 18:06Hej. Det er første gang jeg skriver til din blog, selvom jeg tit og mange gange i løbet af dagen kigger indenfor.
Vi har nydt meget af din opskrift på Foccasia brød og nu er jeg interesseret i din opskrift om Amerikansk æbletærte. Ved du om den kan bages dagen i forvejen og så varmes op eller om jeg evt kan lægge den sammen om eftermiddagen og så bage den til aften?
Ellers en rigtig god og fin blog du har.
Kærlig hilsen Marianne
Liselotte
30. september 2006 at 16:43Ja, livet er fortryllende, men glasuren er ofte alle de gode mennesker, man møder på sin vej gennem det :-)
Donald
30. september 2006 at 13:00Livet er jo fortryllende:-)
Anette
30. september 2006 at 12:59At dømme efter himlen her i Kastrup ser det ud til at uvejret kommer til Sjælland lige om lidt.
Det ser meget spændende ud med alle de gaver der er kommet til Alexander :-)
Ha’ en god weekend.
Liselotte
30. september 2006 at 12:57Jamen er det ikke fantastisk? Mit hjerte var helt smeltet, da jeg så den gave :-)
Ja, han er et meget tålmodigt menneske og gaven vakte glæde, så denne dag kan vist ikke blive helt tosset ;-)
Ella
30. september 2006 at 12:55Hun er et fantastisk menneske, Gitte fra Portland, hende har jeg også glæden af at kende :-)
Hvor er det skønt, at hun tænker på at glæde Alexander – han har fortjent alle de glæder, nogen kan komme i tanker om at give ham. Han er så uendelig tålmodig.