Så skal jeg love for, at mine Hoya er gået i gang med, at producere blomsterskærme. Ikke at jeg opdager det, som for nogle er næsten nok til kvalme, hovedpine og det, der er værre, nemlig den tunge søde duft, som stråler fra blomsterne. Jeg får heller ikke rigtigt øje på blomsterne, for jeg kigger ærlig talt alt for sjældent på planterne i vindueskarmen, men de drysser.
Som en underlig fortolkning af Hans & Grete, smider planterne blomsterne, når de er blevet triste og de ender i lange, umage og skæve spor på gulvet, langs mine vindueskarme og så kigger jeg naturligvis, for så er det tid igen, til de underlige blomsterskærme.
Jeg er fascineret af blomsterne, som udsender en sødlig og tung duft, som kan gøre nogle mennesker mere end dårlige. Dem er jeg ikke blandt, men jeg synes, at blomsterne er smukke og undres endnu en gang over naturen og dens talent for at skabe.
Blomsterne er som lavet af fløjl. Bløde og tykke og med en underlig, kødfuld roset i midten. Den røde prik er sikkert til, for at tiltrække insekter og der sidder altid en klistret dråbe nektar, som byder sommerfugle og andet småt velkommen.
Faktisk er de temmelig frivole, som naturen ofte er.
Mine stammer fra en veninde, som i sin tid tog en stikling med hjem fra Portugal, så de er vel i grunden en smule eksotiske, selvom denne plante er så almindelig, at den findes i de fleste hjem, hvor talentet for pasning ikke er udtalt.
De får ingen kærlighed, men stortrives alligevel og det er jo lige en plante for mig, men faktisk var jeg på et tidspunkt ved at være temmelig træt af, at mine vindueskarme var overbefolkede med dem. Det skyldtes naturligvis ikke, at jeg ikke havde indkøbt og fået andre planter, men mere det faktum, at jeg aldrig nogensinde lærte at huske, at den slags kun overlever på opmærksomhed.
Til sidst var det eneste overlevende mine Hoya, som til gengæld trivedes på ingenting, men lad os se det i øjnene, de er ikke spændende eller specielt fantastiske. Faktisk er én enkelt fint, men så burde det også have en ende, men virkeligheden er igen, at mine vindueskarme ligner dem man finder hos en gammel dame, som flittigt piller og nipper sine Hoyaer, så de blomstrer i tide og utide.
Jeg må tynde ud og smide væk. Gemme en enkelt plante og så tro på, at denne gang lykkes det at holde liv i andet end bedstemors limousine af en plante. Enten det, eller jeg afskaffer alt hvad der er grønt i vinduerne. Det skulle jo nødig hedde sig…
21 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Noget af en onsdag…
4. oktober 2006 at 10:38[…] En af de ting jeg skal huske er, at få sendt stiklinger afsted til omtrent hele verden, men jeg skal nok og håber modtagerne lykkes med planterne. Inden de kommer på tale, er der dog en kop kaffe, som venter. Det er vel ikke urimeligt, at tage en kaffepause på nuværende tidspunkt, så det vil jeg unde mig selv, mens jeg lytter til sønnikes frække grin. Han er frisk igen efter lungebetændelsen og det er så dejligt. Hans tryksår er næsten lægt og der er tale om at satse stort og sende ham i aflastning i weekenden med det forbehold, at han kan hentes igen, hvis det ikke går. Vi krydser stille fingre, for det ville være vidunderligt for ham, at se andre unge mennesker og vidunderligt for hans forældre, at holde fri nogle timer. […]
Liselotte
30. september 2006 at 00:35Bim H-D – du får vist også hellere sende mig din adresse, så skal jeg sende dig en Hoya-stikling :-)
Trevlig helg til dig også :-)
Bim H-D
29. september 2006 at 22:41Åh, din Hoya blommar!!! Suck, då blir jag avundsjuk… snyft… min är stendöd, nu… Vet inte vad som har hänt, men bara sådär så var den inte i livet längre… bladen föll av, och de som INTE gjorde det är bruna och torra… full i spindelnät, urk… Något elände käkar kanske på den, men ser inget. Spindlar brukar INTE ta död på växter, övertar dem bara senare när de redan har gått till andra sidan, hm… Jag som ville, var på väg att plantera över den i min självvattnande kruka, för att hålla koll på vattningen ok… en ampel, så man verkligen kan se ev blommor… men inte heller, suck… Jajaja, jag får njuta av dina bilder…
Må så gott… värmländska på bloggtur… kramis och jag önskar dig en trevlig helg… med vad den kan tänkas innehålla…
Liselotte
28. september 2006 at 18:39Ja, selvfølgelig skal vi da det, Susan :-)
– send en mail med din adresse, så skal jeg sende retur :-)
Susan
28. september 2006 at 18:33Gad vide om en stikling vil kunne overlever turen herover?
Gad vide om den nogensinde ville komme frem eller om den vil blive snuppet af Agriculture et eller andet!
Skal vi proeve om det kan lykkes, Liselotte?
Liselotte
28. september 2006 at 18:32De var helt sikkert kommet sig, hvis du havde givet dem lidt kærlighed ;-)
Karin
28. september 2006 at 18:26Ja, jeg fik omsider bugt med dem… men om de egentligt døde er jeg faktisk ikke helt sikker på. Mere end et halvt år med tørke og sol i vindueskarmen og absolut ingen kærlighed fra min side resulterede i nogle let gullige blade som var meget rynkede og kedelige at se på. Havde jeg forbarmet mig var de sikkert kommet sig ovenpå strabadserne ;-)
Liselotte
28. september 2006 at 16:15Send din adresse i en mail, så sender jeg videre, som jeg skriver :-)
janne
28. september 2006 at 16:12liselotte, hvis jeg nu spørger rigtigt pænt, må jeg så også få en stikling ??
Liselotte
28. september 2006 at 15:49Altså jeg er jo af den mening, at kan skidtet ikke tåle forsømmelser, hører det absolut ikke hjemme her på matriklen. De her overlever hvad som helst, så jeg kan undre mig over, at det er lykkedes Karin at slå dem ihjel ;-)
De som måtte ønske en plante at forsøge sig med, kan smide en mail med deres adresse. Jeg sender efter først til mølle-princippet og så langt planterne rækker :-)
Nilleper
28. september 2006 at 12:54Dine blomster er utrolig smukke.
Jeg ville ønske, jeg kunne få skidtet til at overleve hjemme hos os – men vi har opgivet. Jeg nøjes med at nyde, at min fars kone har fantatiske grønne fingre – og får alt til at ligne en million.
Men hvor jeg dog savner en smilende blomst i stuen – frem for de der visne nogen, der normalt dukker op efter 7 dage i vores hjem.
Mange hilsner
Pernille
Karin
28. september 2006 at 12:33Ja, jeg har også haft dem i lange baner netop af den grund at de var hårdføre og gav stiklinger nok til alle potter i huset. Men jeg blev lidt småtræt af dem til sidst og besluttede for at lade dem dø en stille død. Lod dem gå uden vand i mange måneder – tror et halvt år – og så røg de ud. Jeg ved, at jeg kan få i pose og i sæk fra min mor eller supermarkedet, så jeg er ikke så vemodig. Men sjove det er de da… husker at min mor kaldte dem “voks-blomster” pga. blomsterne.
Joan
28. september 2006 at 11:47Hvor er du dog sød.. sådan rigtig helt ind til benet sød..
Solveig
28. september 2006 at 11:09Hold da op..
Den ligner jo sådan noget “grønsags-pynt” kineserne laver.
Jeg må vist ud og finde sådan en. Det er lige mig, når den ikke skal passes.
Liselotte
28. september 2006 at 10:45Joan, det kan man sagtens. Man klipper bare lidt af og sætter i jorden, så send mig din adresse, så skal jeg gerne sende dig en stikling eller to :-)
Lene KC
28. september 2006 at 10:34“kunstige” blomster. Det er lige nøjagtig derfor jeg kalder dem legoblomster, for de ser altså kunstige ud.
Joan
28. september 2006 at 10:12hvor er den FLOT!
kan man tage stiklinger fra den? spørger hende, der ÆÆÆÆlsker hoya’er..
Liselotte
28. september 2006 at 09:42Hanne, naturen er virkelig forunderlig og denne her kaldes også porcelænsblomst, så der er noget lidt “kunstigt” over den. Den er næsten unaturligt fin ;-)
Liselotte
28. september 2006 at 09:41Ja, der findes vist et utal af forskellige arter Lene, men jeg har kun denne ene slags, men til gengæld i ind til flere eksemplarer. En enkelt kunne gøre det, så jeg må vist have ryddet op i vindueskarmene ;-)
Hanne
28. september 2006 at 09:40Hvis jeg nu ikk havde læst din tekst, ville jeg have troet at, det var en souvenir “Made in China” !
De er da sjove, eksotiske og fremmedartede.
Naturen er mærkelig og vidunderlig :-)
Lene KC
28. september 2006 at 09:38Jeg har en enkelt hoya, og jeg elsker den lige nøjagtig af den grund, at den belønner mig for at glemme den, hvilket ofte sker. Dens blomster ligner dog ikke dine, min hoya har små lyserøde blomster, som ligner legoblomster. :-)