Duften af kaffe ramte mine næsebor for en times tid siden. Jeg havde sovet længe, men duften vækkede mine sanser og jeg måtte op, for en kop af drikken syntes, som et påtrængende uopsætteligt behov.
Kaffen smagte mig. Den var lige hvad jeg trængte til, for at vågne for alvor. Jeg havde sovet alt for længe og jeg hader den slags.
I det rene godhed, lader familien mig ind imellem sove længe onsdag morgen, fordi det er min ugentlige fridag, men jeg er ikke særlig talentfuld, når det kommer til den slags. Jeg ender som en omvandrende zombie, som ikke er særligt interessant selskab i mange timer efter sådan en lang søvn.
Om lidt vil jeg bilde mig selv ind, at jeg er vågen og frisk og så tage fat fra en ende af. Der ligger en huskeliste og venter på mig denne onsdag.
5 kommentarer
Liselotte
27. september 2006 at 11:13Jo tak, Lizelotte, men fridag er vist så meget sagt. Der er arbejde de næste mange timer – bare ikke for anden arbejdsgiver end mig selv, men jeg er også den hårdeste ;-)
Lizelotte
27. september 2006 at 11:11Kaffe lavet med kærlighed og på gode bønner er der i min bog ikke noget der stikker.
Men en god kop rooibush er heller ikke at foragte…
Hav en god fridag, din heldige kartoffel…
Liselotte
27. september 2006 at 11:00Pedrsn – jeg hopper i vildskab ;-)
Lene KC – føj for pokker, sådanne associationer er ikke rare. Te drikker jeg skam også, men morgenens første kop kaffe er altså dejlig, sagde så en forholdsvist nybagt kaffedrikker ;-)
Lene KC
27. september 2006 at 10:39Jeg sidder her og klukgriner, for jeg kom lige fra Lizelottes edderkopbillede til dig, så dine kaffebønner blev inde i min hjerne til krible-krable biller :-)
Kan du ikke gå over til te, det smager meget bedre ;-)
Pedrsn
27. september 2006 at 10:37Op å hop.. Op å hop!!