Morgenfrisk var jeg og turen ud gennem bondens land var betagende smuk. Duggen lå henover engene og træerne var stadig indhyllet i damp fra markerne, da jeg drejede ned ad grusvejen.
For enden af grusvejen ligger et lille Paradis fyldt med engagerede ildsjæle. Dernede leves liv, som er anderledes end de gængse. Smukke liv, fyldt med masser af stille glæde.
Min sjæl havde godt af i dag, så tak for sjælefred og grin, smil og latter. Det gjorde godt.
Flot veletableret vinteraps på begge sider af vejen. Vejen sidst brugt af traktor med tvilling-hjul. Der lavet en flot affuring i begge sider. Godt landmandsskab, men sået lidt tæt ud til vejen. Vinterrapsen vil faktisk kunne lukke vejen helt af, hvis den får lov at gro til. Prøv at tage derud et par gange næste år i maj. Det bliver betagende i gult.
Ja, der er så smukt ude på den egn. Jeg elsker den. Jeg føler mig specielt godt tilpas derude. Mærkeligt, fordi jeg ikke, som sådan, har tilknytning til egnen, men min familie kommer der fra gennem mange generationer. Måske er det genetisk ;-)
Der giver nemlig energi at komme ud og indånde den friske morgen luft. Det giver godt tanker til sindet og sjælefred som du skriver , Liselotte.
Her lige et par smukke ord:
Fysisk nærhed med naturen efterlader den reneste eftersmag i min sjæl.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Liselotte
27. september 2006 at 10:24Der var så smukt derude og farmer, jeg er så heldig, at jeg kommer der jævnligt, så jeg kan følge med i årets gang derude :-)
Lene KC
27. september 2006 at 09:09langt ude på landet, ned af en lang grusvej boede der …….
Det er et skønt septembermorgenlandbillede og sikke en horisont.
Lizelotte
27. september 2006 at 08:58En far, bliv endelig ved – de er da fine… :-)
Liselotte, jeg kan næsten lugte luften, når jeg ser på dit billede – skarp og frisk septembermorgenluft…. uhm…
Farmer
27. september 2006 at 05:26Flot veletableret vinteraps på begge sider af vejen. Vejen sidst brugt af traktor med tvilling-hjul. Der lavet en flot affuring i begge sider. Godt landmandsskab, men sået lidt tæt ud til vejen. Vinterrapsen vil faktisk kunne lukke vejen helt af, hvis den får lov at gro til. Prøv at tage derud et par gange næste år i maj. Det bliver betagende i gult.
Liselotte
26. september 2006 at 22:28Jeg var… på arbejde og den slags inkluderer en passende mængde mystik, men der var dejligt ;-)
En far
26. september 2006 at 22:25Haiku om mærkelige steder
Hør, Liselotte
Du fylder os med mystik
Hvor var du henne?
(og så propper jeg i øvrigt en sok i min Haiku-lidenskab på andre sider end min egen… jeg kunne altså bare ikke lade være)
Liselotte
26. september 2006 at 20:31Det var en dejlig dag :-)
Ja, der er så smukt ude på den egn. Jeg elsker den. Jeg føler mig specielt godt tilpas derude. Mærkeligt, fordi jeg ikke, som sådan, har tilknytning til egnen, men min familie kommer der fra gennem mange generationer. Måske er det genetisk ;-)
sabine
26. september 2006 at 20:20Smukt og fredfyldt billede : }
karen
26. september 2006 at 20:07bare å se på bildet er beroligende. det må ha vært en deilig dag.
Karin
26. september 2006 at 19:34Lææækkert!
Liselotte
26. september 2006 at 18:39Det var en god dag. Nu har jeg sovet et par timer og er tilpas. Uhm :-)
Karin
26. september 2006 at 18:00Billedet og din beskrivelse at morgenen indgyder til stilhed, så jeg vil nøjes med at sige: …..
Sanne Busk
26. september 2006 at 18:00Der giver nemlig energi at komme ud og indånde den friske morgen luft. Det giver godt tanker til sindet og sjælefred som du skriver , Liselotte.
Her lige et par smukke ord:
Fysisk nærhed med naturen efterlader den reneste eftersmag i min sjæl.
Bedste hilsner Sanne