Oline kan ikke leve med, at vi er så useriøse. Hun kan ikke have, at der ikke er mere styr på de forældre, hun er blevet udstyret med. Hun spørger til bryllupsbilleder og vrænger næse, når hun ser de ganske almindeligt klædte voksne, som er på dem. Hvor er brudekjolen?
Hun vil se vielsesattest og synes vi er uansvarlige, når vi siger, at vi ikke aner hvor den er. Hun mener der skal være styr på den slags og faktisk er hun overbevist om, at det har betydning.
Nu mener hun så også, at jeg er en uansvarlig kvinde, som ikke elsker sin mand, fordi det viste sig, at det ikke er henholdvist forlovelses- og vielsesring jeg altid går med. Det hjalp ikke at forklare, at den ene ring er en gave fra hende og Alexander (da hun var ganske lille) og derfor noget af det kæreste jeg ejer.
Jeg tror hun mener, at der burde være bytteret på forældre, men jeg trøster mig med, at det her er ingenting. Om nogle år, er det ikke kun manglen på vielsesattest, som gør os til de mest latterlige og uansvarlige forældre på denne jord. Så er det sikkert alting… og så vil jeg minde hende om, at hun har et garderobeskab, som burde være snorlige ifølge hendes nyerhvervede normer. Mon det hjælper…
16 kommentarer
Liselotte
26. september 2006 at 20:32Ja, nyd det endelig, Susan. Pludselig er det slut i mindst nogle år ;-)
Susan
26. september 2006 at 20:31Min datter er heldigvis saa ung endnu at det er ok at hun synes hendes mor er fantastisk. Jeg nyder det i fulde drag saalaenge det varer :-)
Liselotte
26. september 2006 at 20:04Jo, det vil man jo gerne og når de fortæller, at man er i orden, eller god eller endda superfantastisk, kan man godt blive en smule mistænkelig ;-)
morsommor
26. september 2006 at 18:50Må bare si at den dagen min alltid trassige tenåring forkynte-med et stort glis – at jeg var den perfekte ! mor,- DA ble jeg virkelig nervøs…..og bittelitt lei meg kanskje, for vil man ikke at barna skal dra verden et lite skritt videre, selv om det kanskje er noen grader feil retning i starten..?
Liselotte
26. september 2006 at 16:12Jeg hepper på hende. Det får hun brug for, når hun skal rydde op i garderobeskabet ;-)
Uffe
26. september 2006 at 07:30Jeg stemmer på Oline.
Ane Mette
25. september 2006 at 23:42Sådan er det vist bare… Når hun først selv har prøvet sine tanker af på den ene eller anden måde, så lander hun nok, – og finder måske ud af, hvorfor I har valgt at leve, som I gør. Ser værdierne.
– Eller også går hun helt i den anden grøft :O) – eller er det mere med i forhold til børn, at nogen svinger helt over i den ande grøft i forhold til, hvad deres forældre gjorde?
Liselotte
25. september 2006 at 22:10Oline overlever såmænd nok, at hendes forældre er lidt improvisoriske og jeg er sikker på, at det som nu er en frygtelig ting ender med at være en kvalitet en skønne dag. Eller har jeg ikke opdraget hende ordentligt jvf. Suslings kommentar ;-)
Susan
25. september 2006 at 20:55I oevrigt er jeg helt vild med din ring.
Susan
25. september 2006 at 20:21Hvor er hun skoen, og ja hendes foraeldre er da noget saa uorganiserede :-)
Min svigerinde og mand blev foerst gift da boernene begyndte at spoerge hvorfor min svigerinde ikke hed det samme som dem og hvorfor de dog ikek var gift for det kunne de da lige saa godt naar nu de havde vaeret kaerester i 20 aar (de var ret unge da de fandt hinanden). Saa de blev gift paa raadhuset med boernene som vidner og uden nogen af os andre vidste det foer bagefter.
I oevrigt har man vel kun brug for vielsesattesten i Danmark hvis man vil skilles, saa jo laengere vaek den er desto bedre ;-)
Vi havde brug for vores da vi skulle have visa – den var ogsaa svaer at finde og foedselsattesterne – de var endnu laengere vaek, heldigvis godtog de daabsattesterne som vi fandt foerst!
capac
25. september 2006 at 20:10Ja, det er, når ungerne begynder at irettesætte, moralisere over og opdrage deres forældre, at forældrene kan se, at deres opdragelse og vejledning af ungerne ikke har været helt spildt… :-)
susling
25. september 2006 at 20:00Hej Søster! Min datter kammede helt bagover, over at vi blev gift på rådhuset, at jeg ikke havde nogen særlig kjole og stadig ikke har fået en ring efter næsten 16 år (somgift kone)…..at der ikke engang findes billeder fra dengang .Dvs. det gjorde hun for nogle år siden….i dag er hun blevet stor, kærlig og helvedes alternativ. Så i dag synes hun, det fantastisk cool, at vi stadig elsker hinanden og gerne tager en svingom og en kysser sammen og vigtigst…….at det smukkeste accesorie jeg havde med til mit bryllup var hende – Skumfidusen – Smukkedukken – 14 dage gammel i en lift……
Nu er hun selv blevet stor og forelsket…..jeg tror langtidsplanlægningsstrategien holder
Hold lige fast i den tanke…..kærligst Susling
Stina
25. september 2006 at 19:50Kan du ikke håbe på at hun får udlevet mange af sine teenageagressioner nu og her så hun bliver blid som et lam om et par år? ;)
Mette Szabo
25. september 2006 at 19:44Ha! Det lyder som en organiseret datter, du har dig der.
Lizelotte
25. september 2006 at 19:37Hahaha … i er nogen rodeho’der.
Men måske er I bedre end os – vi holdt ikke nogen fest, og vi havde slet ingen gæster… ;-)
Donald
25. september 2006 at 19:33… hjælper?
Nej!
Måske en anden dag, spørg hende hvad det er for en slags forældre hun hellere ville have haft. Lidt grin skal der til.