Jeg skulle finde fjernbetjeningen. Den har en grim tendens til at forsvinde ned bag hovedpuderne, så jeg lettede på dynen…
Så satte jeg mig på gulvet og tudede, for under dynen lå det tørklæde, som jeg med stort besvær gav afkald på for nogle timer siden.
Det lå der sammen med den sødeste besked og det var lige hvad jeg trængte til. Ikke tørklædet – det ville være temmelig prætentiøst at postulere det – men omsorgen og lysten til at glæde. Det lykkedes i stor stil, skal du vide, Susanne.
Jeg er den heldigste kvinde i universet denne søndag aften. Tak. Tusinde millioner tak, for at gøre søndagen endnu skønnere end den allerede havde været i jeres gode selskab. Det var ren energi, der kom med ordene :-)
10 kommentarer
Liselotte
25. september 2006 at 15:03Ha ha ha… nej, med mange flere valgmuligheder, var det gået HELT galt herhjemme, så der er rigeligt at gøre allerede med tre forskellige ;-)
Weekenden var ALT ALT for kort, men Alexander er heldigvis allerede i bedring, så det er da en trøst :-)
minni
25. september 2006 at 00:16Hun er min bedste ven..skal i alle vide ..hun havde såment fortjent hele posen med alle tørklæderne…men så var Liselotte da aldrig kommet afsted om morgenen:) er jeg ikke lære nem liselotte… sov godt og tak for herlig weekend den var da bare for kort..Håber alexander er i bedring knus fra os
Liselotte
24. september 2006 at 21:59Det skal jeg da love for, at jeg har, Anne :-)
Anne Stange
24. september 2006 at 21:46Dejligt for Liselotte at ha’ en ven som Susanne, der så har en ven som Liselotte :-)
Hvad var livet uden stærke og gode venskaber?? Ikke så godt,vel…
Tørklæderne er utroligt smukke, næsten umuligt at foretrække det ene frem for det andet, men nu har du da lidt at skifte med ;-)
Liselotte
24. september 2006 at 20:38Jeg er utroligt heldig med Susanne. At have en god ven, er det bedste der findes i verden :-)
En far
24. september 2006 at 20:32Jeg synes det var ret gement, at hun først lod dig finde ud af hvad for een du mindst kunne lide, og så derefter give den til dig. ;)
Spøg til side, så er du vist ret heldig med hende Susanne.
Lene KC
24. september 2006 at 20:29Skønt med gode venner, der ved hvad man har brug for at høre. God bedring med Alexander.
Anita
24. september 2006 at 20:16Sidder bare her og smiler. I er heldige med hinanden :o)
Hanne
24. september 2006 at 20:10Gode gaver til gode mennesker!
– Heldige rad:-)
Irene
24. september 2006 at 20:02Hvor er det dejligt at få bekræftet sin tro på det gode i venskabet og menneskeheden!