Farvel sommer, vi elsker dig…
Lige om lidt er en anden tid, men vi er fyldte med vitaminer, gode oplevelser og masser af varme dage. Vi er klar til efteråret og vinteren, som udgør en stor del af året, men du danske sommer, vi elsker dig.
Oline lå blandt mine billeder og mindede mig om en aften på Rødhus strand, hvor solen langsomt sank i Vesterhavet. En aften, hvor vi havde grillet, spist is og solmættede var ved at nå tidspunktet for at køre hjem. Vi skulle bare lide nyde de sidste minutter, inden det blev for mørkt til andet end bål eller bil. Vi skulle strække og trække tiden, som vi vidste havde en ende, så vi slog smut efter at have fløjet med drage den sidste times tid. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord og vi endte nede ved vandet, hvor vi i stilhed så solen gå ned.
De voksne sad i strandkanten, men Oline var en krudtugle, som ikke kunne sidde stille. Hun måtte ned at dyppe tæerne og jeg syntes pludselig, at tiden gik alt for stærkt. Jeg kunne se hvor stor hun blev og jeg vidste, at tiden kun kommer forbi en enkelt gang, så de fine øjeblikke skal lagres. Så kan de tages frem og nydes på f.eks. en sensommerdag.
Vi glæder os til næste år, gør vi…
11 kommentarer
Liselotte
23. september 2006 at 20:29Jo, det var nemlig kun i forgårs og du skal kun vende dig et øjeblik… :-)
Gitte
23. september 2006 at 20:25Nå, så måtte jeg fælde en tåre.
Sådan noget serverer man ikke for træt mor til 3-årig, der kører benhårdt på med udfordringer dagen lang – for så ved sengetid at lægge bløde arme om mor-hals og erklære sin uforbeholdne kærlighed.
Men det var jo i forgårs – ca. – at han kom til verden, var det ikke? :-)
Liselotte
23. september 2006 at 18:28Jeg stemmer med! :-)
Therese
23. september 2006 at 17:59Men sommeren er jo slet ikke slut endnu! I dag har jeg da haft bare ben, sandaler og bare skuldre. En cardigan skulle dog til fordi det blæste lidt, men kulør i ansigtet har jeg da fået ;-)
Jeg stemmer for et par ugers Indian Summer mere!!!
Signe
23. september 2006 at 16:59Hej Liselotte. Nu har jeg fulgt med et stykke tid på din blog, og ville da endelig give lyd fra mig. Synes du tager nogle virkelig flotte billeder, og dette er altså også et af dem. Hav en rigtig god weekend :-)
Lizelotte
23. september 2006 at 14:55Fint fint billede – og hvor er det rigtigt: Tiden kommer kun forbi en gang. Så de gode stunder skal vi huske at nyde…
CAPAC » When I get older…
23. september 2006 at 12:24[…] Når jeg bliver gammel… Et indlæg hos Liselotte fik mig til at tænke en tanke, jeg ofte har tænkt de seneste måneder: Når jeg bliver gammel nok til at slippe arbejdsmarkedet og/eller arbejdsløshedssystemet og hele dets værk (eller til at det slipper mig), så vil jeg gerne sidde uden for et lillebitte hus ved Vestkysten med udsigt til havet og se solen gå ned – så smukt, som det kun sker dér. Så vil jeg leve et enkelt og nøjsomt liv uden stress og jag og vende ryggen til den store verdens ubønhørlige gang. When I get older, loosing my hair… | | 0 visninger | […]
capac
23. september 2006 at 12:16Carpe diem…
Liselotte
23. september 2006 at 11:58Det håber jeg sandelig heller ikke den har her, Maltesen, for solen skinner og temperaturen er fantastisk. Det er lige før man kunne bade, som Sanne så frisk har gjort.
Nej, det handler bestemt ikke om, at vejret er blevet dårligt, men virkeligheden er nu nok, at de aftener, hvor man kunne sidde i strandkanten i det bare ingenting og stadig have det varmt, er forbi ;-)
Maltesen
23. september 2006 at 11:45Jeg ved ikke med dig, Liselotte. Her på den dejlige ø, hvor jeg befinder mig, er sommeren har stadig og har ikke tænkt sig at gå på vinterferie de første dag :-)
Sanne
23. september 2006 at 11:41Hej Liselotte
Tror vi slår varmerekord i September…. vandet var i dag 15,5 grader og jeg var i, dejligt. Sommer er det stadig.
Venlig hilsen Sanne
( dejligt billede af Oline)