Prinsesse Guldlok er retur

Så er Prinsesse Guldlok hjemme igen og huset genlyder af hendes snak, indgående sms’er, musik og fortællinger om stort og småt fra den fire dage lange koloni ved Rubjerg.

Der er oplevelser, som absolut må deles nu med det samme og andre, som først kommer på bordet senere. Der er veninder, som skal kontaktes, for der er immervæk gået det meste af en halv time, siden de sidst snakkede sammen og så er der tilsyneladende et kæmpehul i maven, som må lukkes nu og her.

Om lidt vil jeg tage et kig i tasken. Måske finder jeg lidt tøj til vask, men jeg er ikke sikker, for jeg er fortsat i tvivl om den har været åbnet. Den unge dame slægter sin mor på og har også talent for at være væk hjemmefra uden overhovedet at opdage, at der er sendt hårbørste med. Der er håb endnu for pigebarnet.

Der var små gaver med hjem. Hendes far og jeg er blevet begavet med en fin lille miniatureudgave af Hirtshals fyr, som nu står på min hylde med kuriositeter, som gør glad i maven. Der pynter den sammen med Palle, hendes skilpaddegave fra forrige år og Buddha, som jeg ikke husker hvornår er kommet til. Forskellen er ens. De gør mig glad, hver gang jeg får øje på dem.

Allerbedst var vist gaven til storebror. Det viste sig at være en hajtand, som skal sættes i en lædersnor og bæres om halsen, er de blevet enige om. Den vakte jubel, men allergladest var han vist bare for at se hende igen. Hun har været savnet og ikke kun af ham.