Jeg synes ærlig talt, at det burde belønnes, sådan at gå på arbejde med feber. Og jeg mener ikke med en begyndende ørepine.
13
Jeg synes ærlig talt, at det burde belønnes, sådan at gå på arbejde med feber. Og jeg mener ikke med en begyndende ørepine.
13 kommentarer
Liselotte
16. september 2006 at 12:53I går handlede det ikke om hundrede, men godt fyrre mennesker. Nogle gange er det nødvendigt, selvom det ikke er sjovt.
Donald
16. september 2006 at 12:17Realiteterne er underlige, somme tider kan en enkelt person redde dagen for to eller hundrede andre, somme tider kan en sygdom have godt af at komme ud og blive “masseret” af nye oplevelser. Den enkelte gør forskellen i mikrokosmos, men selvfølgelig ville det være rart hvis den ene “mikro” kunne få hjælp fra den anden “mikro”, så er vi jo oppe på et andet organisatorisk plan.
Engang for mange år siden gav en læge mig alle mulige underlige medikamenter for at jeg kunne klare en teaterforestilling med 39 i feber. Det gik egentlig meget godt, men det er en stor belastning for systemet, hvis man ikke har fri i flere dage bagefter.
Hvis man nu havde haft to hold musikere til den forestilling – men det havde man ikke.
Hvis man havde haft, så var det en helt anden type forestilling.
Liselotte
16. september 2006 at 10:41Og vi er grundlæggende enige Rasmus, men jeg ved, at virkeligheden ind imellem ser anderledes ud… :-(
Rasmus
16. september 2006 at 00:58Her vil jeg godt erklære mig uenig. Det skal ikke belønnes at gå på arbejde med feber, for hvis du har feber skal du blive hjemme. Så vigtigt er der ikke noget arbejde der er. Men god bedring alligevel.
Liselotte
15. september 2006 at 23:51Ja, det evige dilemma…
Når man er syg er det langt mere ansvarligt, at blive hjemme og ikke smitte andre, men virkeligheden er altid en anden, desværre. Jeg havde også haft det bedst hjemme, men sådan skulle det ikke være…
Nadia
15. september 2006 at 22:49God bedering… jeg håber ikke du smittede flere :)
Anne Lindholt Ottosen
15. september 2006 at 22:02Faktisk er det mere socialt ansvarligt at blive hjemme, for hvis man tager syg afsted, kan man jo smitte endnu flere, end hvis man blev hjemme. (Og kun åndede på postbudet, der kom med trøstepakker ;-)
God bedring – ørepine er ikke at spøge med.
Lene KC
15. september 2006 at 21:45Feber, så må man godt blive hjemme Liselotte ;) god bedring
Liselotte
15. september 2006 at 21:01Takker – jeg håber ørepinen kun er fremme, for at pirke lidt til mig. Om lidt spæner den vel den anden vej. Ikke… *suk*
Irene
15. september 2006 at 20:28GOD BEDRING! NU!
karen
15. september 2006 at 20:18stakkars deg – med feber skal man bare være hjemme, helst under dynen. prøv litt lett oppvarmet olivenolje i øret – det gjør godt mot øreverk! god bedring til deg!
Liselotte
15. september 2006 at 19:53Mit arbejde er jo ikke specielt anstrengende på den fysiske front, så det gik fint an, selvom hjernen ind imellem arbejdede lidt langsomt. Det sidste er prisen for at spille helt… og nu ørepinen :-(
Donald
15. september 2006 at 19:50Hov, hvad siger din familie til den slags farlige forehavender? Feber, hvis det er mere end en “lille temperaturforhøjelse”, må man ikke spøge med, idet man let overbelaster hjertet; men der er dog nogle typer arbejde, som kan gå an. God bedring!