Dagen er tilbragt i sengen. Nede under dynen har jeg ligget og skiftevis frosset eller svedt, alt afhængig af kroppens behov for, at gøre opmærksom på sig selv. Jeg har sovet en af de sidste og skønneste sensommerdage væk. Jeg har ikke fået arbejdet det mindste, men i stedet har jeg ligget brak. Sådan måtte det nok være.
Jeg er lige vågnet for 20 minutter siden. Overrasket over at se, at solen er på vej ned, skyndte jeg mig udenfor i håb om at vågne og stadig nå, at fornemme dagen. Solsikken hjalp gevaldigt på humøret. Den bliver ved med at glæde.
Jeg skal have solsikker i haven næste år. Jeg skal have mange, så der er til at tage ind af. Denne nænner jeg ikke at skære ned, for den lyser som en sol, hver eneste gang jeg bevæger mig udenfor.
I sensommereaftenens lys, bliver solsikkens bladkrone endnu smukkere. Lyset gør blomstens krone levende og den giver mig en farveeksplosion som begynder i den lyse gule og ender i en mørk orange, som er tæt på at være rød. Alene synet af den gør mig glad og let om hjertet, så tænk om man havde mange, der stod allevegne og spredte glæde.
Jeg nåede ikke, at udnytte denne sensommerdag, men aftenen bliver sikkert også dejlig og om et øjeblik er det tid for lygtetænding og jeg skal nyde en portion hjemmelavet pasta, så hvem klager? Ikke jeg.
Jeg ønsker mig en hals, som ikke er øm, et hovede, som ikke føles tungt og mudret, men i det store hele er jeg svært tilfreds med livet lige nu.
12 kommentarer
Liselotte
14. september 2006 at 17:53Tak skal du have – så blev jeg meget klogere. Min mor har tendens til at miste stemmen også, så måske det kunne være en hjælp for hende :-)
Susan
14. september 2006 at 17:23Pimpernelle dråber har jeg købt på apoteket.
Det var min læge der anbefalede mig dem, dengang for mange år siden hvor jeg skulle til mundtlig eksamen i gymnasiet uden stemme – og de virkede.
Det er også det eneste der har hjulpet siden når jeg har mistet stemmen. Jeg mister stemmen ca. en gang om året i forbindelse med noget forkølelseshalløj.
Jeg har ikke fundet meget om det på nettet, men her er lidt:
http://www.apoteket.dk/servlet.....se?id=1118
http://www.apoteket.dk/servlet.....038;cx=740
Liselotte
14. september 2006 at 09:30Jeg har drukket te med alt det gode. Jeg tror tiden gør det bedst, så jeg håber på stemme i morgen ;-)
Hvad er pimpernelle-dråber?
Susan
14. september 2006 at 09:08Du har sikkert hørt og afprøvet alle mulige og umulige råd når stemmen forsvinder – men det eneste der virker på mig når jeg mister stemmen er pimpernelle dråber på sukkerknalder. Man vænner sig til smagen, jeg synes faktisk de smager godt … men kun når jeg ingen stemme har!
Er der ikke andet der virker, så er rødvinstoddyer godt for sjælen :-)
Liselotte
14. september 2006 at 08:29Tak skal I have :-)
Jeg har sovet og sovet og sovet… og overordnet set, har jeg det vel egentlig bedre, men i dag gør halsen ekstra ondt og allerværst, så har jeg ingen stemme. Den er simpelthen væk!
Jeg håber den vender tilbage inden i morgen, Inger :-)
Susan
14. september 2006 at 05:50God bedring, jeg håber når du vågner her til morgen at du har det bedre. Nogen gange er det man trænger til at sove en dag væk, det hjælper sjældent på selve dagen synes jeg, men dagen efter.
Solsikken er meget smuk, kan man have solsikker i potter – det må vist afprøves.
Inger
13. september 2006 at 22:39Håber du vil være helt frisk til på fredag….. du skal jo tolke for mig, ikke sandt…. forresten det er ikke kun mig – vi er vist nok 4 – 5 stykker, der har bruge for dig.
God bedring!
Lene KC
13. september 2006 at 22:11i morgen bliver alting bedre, og du har ret, den solsikke lyser da bare op.
God bedring
Liselotte
13. september 2006 at 20:18Der er temmelig store temperaturudsving for øjeblikket og det gør naturligvis, at man skal være opmærksom og opfindsom, inden man tager hjemmefra om morgenen. Trøjerne må med i bilen, så der kan varieres efter vejret :-)
Jeg er stadig helt omtåget efter at have sovet så længe, men specielt meget bedre har jeg det f….. ikke – øv :-(
Helle Læsø
13. september 2006 at 20:09Rigtig god bedring. Her er også et par unger, som hoster faretruende meget. Det er det der med sensommeren og varmen om dagen, men lige så snart, at solen er væk, så bliver der køligt, men ungerne mærker det ikke.
De sidste par dejlige solskinsdage, har der om morgenen, her i Komdrup, kun været 7,5 grader, ikke noget at sige til, at man “skrutter” sig på vej til bilen.
Håber, at du har det bedre i halsen i morgen.
Helle
Lizelotte
13. september 2006 at 19:43En god hvile er en kur mod mange ting. Håber du har det bedre i morgen.
Pernille
13. september 2006 at 19:24Ind imellem er det at sove dagen væk, det der skal til :-) Håber, du snart får det bedre.