- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Hanne
14. september 2006 at 13:25Nej, da…så blev jeg så meget klogere!
Liselotte
14. september 2006 at 12:10Måske skrev jeg for meget Hanne, men du spurgte jo… ;-)
Hanne
14. september 2006 at 12:05Så fik jeg min nysgerrighed stillet!
– Tak for meget uddybende svar :-)
Liselotte
14. september 2006 at 11:29Man kan være ansat på forskellige vilkår afhængigt af, hvor man er ansat. Jeg er ansat ved Center for Døve i Gladsaxe, men med arbejdssted i Aalborg.
Jeg er ansat 30 timer/ugen og det betyder, at jeg er fast lønnet, men der er også tolke, som arbejder freelance og derfor har svingende arbejdsmængde og indkomst.
Jeg er altså ansat til at arbejde med et gennemsnit på 30 timer om ugen. Arbejdstimerne kan variere fra uge til uge afhængigt af opgavetilgangen, men i sidste ende, skal jeg helst ende på noget der ligner de 30 timer i gennemsnit.
Jeg har et tidsrum hver dag, hvor jeg står til rådighed. Jeg kan planlægges med opgaver fra klokken 6 til klokken 17. Indenfor det tidsrum kan mine opgaver altså ligge. Foruden den daglige rådighedstid har jeg hver uge en fast hverdagsvagt (min er torsdag), som betyder, at jeg står til rådighed fra klokken 6 torsdag morgen til klokken 6 fredag morgen – mine opgaver kan altså ligge i dette tidsrum, den ene dag om ugen. Her ud over har jeg andre vagter – hver 4. uge har jeg en fredagsvagt og hver 8. uge har jeg en weekendvagt (lørdag og søndag) som dækker samme tidsrum (6-6). Mine 30 timer skal altså fordeles indenfor de angivne tidsrum.
Jeg ved aldrig hvordan min arbejdstid i den kommende uge er, før fredagen inden. Så modtager jeg mine opgaver og kan se, hvordan arbejdstiden fordeler sig i den kommende uge.
Det er et af de sjove aspekter ved tolkearbejdet, at det er så varieret, men det er også den del, som er mest vanskelig at leve med, for det bliver meget svært, at lave aftaler, som strækker sig ud i fremtiden. Jeg kan naturligvis lave aftaler efter klokken 17 de dage jeg ikke har vagt, men aldrig aftaler inden, for jeg kan risikere, at skulle arbejde.
Jeg har meget svært ved at få lavet tandlæge- og lægeaftaler efter klokken 17, det er vanskeligt at få aftalt møder omkring Alexander efter klokken 17 og så fremdeles og den del af det, er nok den vanskeligste at forene med et familieliv, for det er jo ikke kun mig, som er afhængig af at kende min arbejdstid. Det er familien også. De har også aftaler, som de gerne vil have konfirmeret og de er ofte afhængige af mig, for at vide, om de kan lave deres aftaler. Der skal jo være en hjemme hos Alexander.
Vi har vist vænnet os til, at det er vanskeligt at lave aftaler, men jeg skal gerne indrømme, at det i perioder fylder temmelig meget i vores liv, fordi vi netop er så afhængige af, at der er en voksen hjemme hos sønnike ;-)
Omkring døve og videotelefoner, så er det skam noget de har stor glæde af. De anvender dem selv og vi bruger dem også som redskab til “fjerntolkning”, så de nu har muligheden for at ringe eksempelvist fra en arbejdsplads og bede om en tolkning nu og her. Så sidder der en tolk klar, som med det samme kan tolke f.eks. en forklaring omkring en arbejdsopgave på en fabrik. Der skal måske gives nogle instruktioner, som så kan formidles med det samme i stedet for at skulle vente timer på, at der kan komme en tolk. Det er smart, hurtigt og fleksibelt, så de videotelefoner er slet ikke så ringe endda :-)
Hanne
14. september 2006 at 11:01Så er jeg med!
Så er det jeg bliver (mere) nysgerrig ; jeg kender intet til døveverdenen, hvordan er man ansat som tolk?
Kan døve ikke have glæde af videotelefoner?
Liselotte
14. september 2006 at 10:27Jeg bruger også stemmen, når jeg tolker Hanne, så du er skam vågen :-)
Jeg tolker jo for to parter; en døv og en hørende, så stemmen er lige så vigtig, som hænderne er. Du er slet ikke så tosset og nej, jeg kan ikke tolke uden stemme, så jeg er stille hjemme i dag ;-)
Anneli – jeg synes det er en supergod idé og jeg ville elske, at besøge Karin. Måske en skønne dag, får jeg tid med et besøg i Stockholm :-)
Anneli
14. september 2006 at 10:10Hej Liselotte!
Roligt att du tycker om vår idé:) Jag tror du skulle tycka mycket om att besöka Karin också. Så om du kommer till Stockholm nån gång…..
Hanne
14. september 2006 at 09:49Dumt af mig!
Selvfølgelig kan du tolke! Det er jo dine hænder du skal bruge!
VÅGN OP HANNE!!!!!!!!!!!!!!
Hanne
14. september 2006 at 09:45Jamen, så kan du jo heller ikke tolke?
Jeg kender godt Avery – har godt nok aldrig sværget til deres produkter – er mere til de andre softwareprogrammer man kan købe på Amazon.
Ellers tak for linket :-)
Liselotte
14. september 2006 at 08:46Tak Hanne, overordnet set har jeg det vel bedre, men jeg har absolut ingen stemme, men så er der da fred så længe ;-)
På Avery kan du også finde masser af idéer, som ligner dem du henviser til. Der er gratis downloads af forskellige skabeloner og masser af sjov inspiration.
Hanne
14. september 2006 at 06:49Håber, at du har det bedre?
Det er skøn keramik, så fint, ja – lækkert vil jeg næsten sige (normalt synes jeg, at keramik nemt kan blive klodset at se på :-) )
Teknikken med at brænde de forskellige mønste ved ved hjælp af overføringsbillleder må give keramikken en ekstra dimension?
Det får mig til at tænke på en teknik man kan gøre hvis f.eks. man vil lave sine egne coasters med sine egne fotos. Prøv at se på http://www.tilanofresco.com
Man kan købe deres kit gennem http://www.houseofhobby.dk
Liselotte
13. september 2006 at 20:49Karin laver det smukkeste keramik. Jeg har linket til hendes side nogle gange de forløbne år, fordi jeg synes hendes ting er så delikate. Hun laver forøvrigt også de smukkeste mobiler i keramik :-)
Anne Stange
13. september 2006 at 20:41Det er en rigtig rigtig god idé :-)
Og misundelig på deres sidste udflugt, det kan man nemt blive da, jeg er vild med faconen på de kaffekopper!!