22

Ulv i fårklæder

Jeg har lige set genudsendelsen af Operation X. Rudy har is i maven, en fantast i albuen, og ikke mindst, er mandens moral ikke uden alternativt tilsnit. Han hører hjemme bag nogle solide tremmer, for han har så grundigt og skammeligt brudt lovens bogstav og det moralkodeks vi bryster os af i Danmark. Så er det vist på plads.

Jeg kan så alligevel undre mig over det store antal piger, som er røget lige ind i ålerusen, for det kræver, i mine øjne, ikke den store skomagereksamen, at sige nej tak til sex med en mand, som for de flestes vedkommende, kunne være deres bedstefar. Ikke engang som betaling for at kickstarte en modelkarriere. Så er man dum og uoplyst, uden integritet og selvværd eller alternativt ekstremt kalkulerende, hvilket jeg tror de færreste piger i den alder er.

Mødre, mand jer op! Fædre elsk jeres døtre. Strik dem et tæppe af kærlighed og opmærksomhed , selvtillid og værd, så de aldrig fristes af tilbud i stil med dem, jeg er blevet præsenteret for i aften.

I morgen skal jeg have endnu en snak med Oline.

Gad vide hvor mange ulve vi har sat til at passe på de danske får…

Du vil sikkert også kunne lide