Endelig nåede jeg til vejs ende med dagens arbejde. Forude venter nogle hektiske timer, for vi er samtidig i gang med at forberede os på 20 tolvåriges video-marathon, som skal løbe af stabelen her på matriklen om nogle timer.
Der er bestilt pizza, sodavand, slik og chips til hele bundtet. De skal se film hele aftenen og den halve nat. Når de bliver trætte er idéen, at de kan sove på gulvet i deres medbragte soveposer og de glæder sig allesammen, ikke mindst Oline, som er vært for en aften.
Det er hendes fødselsdag, som fejres på den måde. Vi har en tom lejlighed for øjeblikket og det er den eneste grund til, at vi overhovedet har pladsen.
Jeg tror det bliver sjovt, for ungerne er opfindsomme, søde og sjove allesammen. Jeg glæder mig også… og sæt i gang Liselotte. Nu!
4 kommentarer
Liselotte
8. september 2006 at 19:27Jeg har lige forbudt ALT, der bare ligner gys. Der er enkelte af de fremmødte, som ikke kan lide den slags, men jeg har bestemt, at der ikke skal ses den slags i dag/nat. Basta! ;-)
Gitte
8. september 2006 at 19:08Skal de så se ‘Saw’ ? :-) God aften til jer alle
Karin
8. september 2006 at 16:53Eii – det bringer minder frem – minder om alt for meget mad og snolder, lumre dyner/soveposer, pigefnis og film – hvoraf nogle var faste gengangene, hvorfor vi til sidst kunne dem uden ad. De minder holder jeg godt fast i, og jeg håber at aftenen bliver skøn for Oline og hendes forventningsfulde veninder.
Mette
8. september 2006 at 16:37Det kan da kun blive en god aften/nat for alle de 12-årige! Mon ikke at det smitter af på resten af familien, trods lidt uro i de sene nattetimer. God fornøjelse! Pizza, mums, det er forøvrigt længe siden! Her i huset står den på lasagne og to 12-årige og én 9-årig i morgen. Én ekstra så det er jo ingen sag.