Morgenen er frisk og det regner. Det stoppede mig nu ikke. Jeg skulle lige forsøge mig med et billede af det færdige Midwest Moonlight. Det er svært, at få arrangeret sådan noget, så det tager sig pænt ud, så bær over med mig. I virkeligheden er det meget smukt.
Farverne på tørklædet er, som man ser dem i virkeligheden, så om ikke andet, er det i hvert fald tæt på sandheden.
Nu er det tid for et bad… og så en kop kaffe, hvis jeg er heldig.
[…] Jeg forærede også mit Midwest Moonlight væk i går. Mor svingede det om halsen og det var så smukt til hende, at jeg blev nødt til at forære det til hende. Jeg ved, at det bliver brugt hver eneste dag og jeg ved, at hun finder en daglig glæde i, at det er et tørklæde jeg har strikket, så det kunne ikke havne et bedre sted. Nu må jeg så strikke endnu et, hvis jeg selv skal have den slags om halsen til vinter. […]
Ja, vi har vist alle eksempler på talentløse lærere, men jeg har heldigvis kun mødt enkelte af dem, men til gengæld en masse dedikerede og engagerede af samme slags, som var knalddygtige til at lære fra sig :-)
Der er kun ét enkelt tørklæde, som til gengæld er godt to meter langt :-)
Du milde moster, sikken en historie om skoletiden! Der er nogle ting i læringsprocesserne, som giver dårlige eftervirkninger senere: Det var ikke på mode at forklare noget dengang. Vi (drenge i 3-4 klasse) havde heldigvis en håndarbejdslærerinde, som forklarede noget om det – det var meget godt at kunne lidt med nål og tråd, civilisationens grundelementer. Jeg er sikker på, at man kan løfte låget og tage sådanne frygtelige skoleoplevelser ud, og jeg bliver altid forbavset over, hvor mange der er – bliver lærerne aldrig klogere … men man må ikke ignorere den slags oplevelser, det skal være sjovt at lære at strikke eller hvad, nej altså, jeg er helt stakåndet.
Jeg tror vi allesammen har nogle historier af den slags, og faktisk også at der kommer flere og flere af dem, når man graver – men der skal graves!!!
—
I øvrigt tilslutter jeg mig de mange kommentaristers udbrud: Hvor ser det lækkert ud det eller de sjalstørklæder.
Karin – da jeg gik i 5. klasse, blev min håndarbejdslærerinde skaldet af bar ærgrelse over, at jeg var så talentløs med et par strikkepinde. Læs bare her ;-)
Hvor er det altså lækkert. Da jeg gik i 5. klasse tog det mig et halvt år at strikke en lille boldt og jeg tror desværre ikke jeg ville kunne gøre det hurtigere idag. Jeg er fuld af beundring!!!
Superflot tørklæde og farverne er meget smukke.
Det må blive en hitter til vinter.
Det er egentlig imponerende, hvor mange talenter du har, rigtig godt gået. :o)
Lizelotte – jo, det gjorde jeg. Jeg har jo sagt, at jeg engang var turbo-strikker. Når det går langsomt herhjemme, er tempoet sådan her. Jeg ved godt, at det vist er rimeligt hurtigt, men altså… ;-)
Er imponeret… ville aldrig være blevet færdig med det. Intentionerne er der naturligvis, men det er lissom om, at jeg aldrig helt får dem ført ud i livet ;-)
Det er lige min yndlingsfarve:-)
Jeg syer jo en del maskinbroderi, og mit faste lager af tråd er i lige nøjagtig den farveskala dit smukke tørklæde er lavet i!
Selvom jeg har 1000000 andre farver er det næsten altid den der er den foretrukne:-) (selvfølgelig afhængig af baggrundsstoffet)
Sådan som du har det med DIN dejlige blå farve, har jeg det med den pink/lyserød/rosa farveskala.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
22 kommentarer
Liselotte
10. september 2006 at 22:16Opskriften er at finde i bogen Scarf Style.
Bente
10. september 2006 at 20:08Nu må det snart være min tur til at strikke midwest moonlight…..hvor er det liiiige opskriften hentes ? Eller købes ?
Slagt en hellig ko… » Søndagsstemning
10. september 2006 at 11:09[…] Jeg forærede også mit Midwest Moonlight væk i går. Mor svingede det om halsen og det var så smukt til hende, at jeg blev nødt til at forære det til hende. Jeg ved, at det bliver brugt hver eneste dag og jeg ved, at hun finder en daglig glæde i, at det er et tørklæde jeg har strikket, så det kunne ikke havne et bedre sted. Nu må jeg så strikke endnu et, hvis jeg selv skal have den slags om halsen til vinter. […]
Liselotte
7. september 2006 at 22:06Ja, vi har vist alle eksempler på talentløse lærere, men jeg har heldigvis kun mødt enkelte af dem, men til gengæld en masse dedikerede og engagerede af samme slags, som var knalddygtige til at lære fra sig :-)
Der er kun ét enkelt tørklæde, som til gengæld er godt to meter langt :-)
Donald
7. september 2006 at 21:34Du milde moster, sikken en historie om skoletiden! Der er nogle ting i læringsprocesserne, som giver dårlige eftervirkninger senere: Det var ikke på mode at forklare noget dengang. Vi (drenge i 3-4 klasse) havde heldigvis en håndarbejdslærerinde, som forklarede noget om det – det var meget godt at kunne lidt med nål og tråd, civilisationens grundelementer. Jeg er sikker på, at man kan løfte låget og tage sådanne frygtelige skoleoplevelser ud, og jeg bliver altid forbavset over, hvor mange der er – bliver lærerne aldrig klogere … men man må ikke ignorere den slags oplevelser, det skal være sjovt at lære at strikke eller hvad, nej altså, jeg er helt stakåndet.
Jeg tror vi allesammen har nogle historier af den slags, og faktisk også at der kommer flere og flere af dem, når man graver – men der skal graves!!!
—
I øvrigt tilslutter jeg mig de mange kommentaristers udbrud: Hvor ser det lækkert ud det eller de sjalstørklæder.
Liselotte
7. september 2006 at 20:55Tak skal du have Tina :-)
Karin – da jeg gik i 5. klasse, blev min håndarbejdslærerinde skaldet af bar ærgrelse over, at jeg var så talentløs med et par strikkepinde. Læs bare her ;-)
Karin
7. september 2006 at 18:08Hvor er det altså lækkert. Da jeg gik i 5. klasse tog det mig et halvt år at strikke en lille boldt og jeg tror desværre ikke jeg ville kunne gøre det hurtigere idag. Jeg er fuld af beundring!!!
Tina
7. september 2006 at 15:46Superflot tørklæde og farverne er meget smukke.
Det må blive en hitter til vinter.
Det er egentlig imponerende, hvor mange talenter du har, rigtig godt gået. :o)
Liselotte
7. september 2006 at 14:34Jeg tror, at jeg bliver glad for det Irene :-)
Irene
7. september 2006 at 14:33NOVRA! Det er bare flot! Og godt garn og kom ikke her! Yummie!
Lizelotte
7. september 2006 at 12:19Holdaop – mine projekter er ofte MÅNEDER undervejs… :-)
Hanne
7. september 2006 at 11:54Det skal jeg huske ;-)
Liselotte
7. september 2006 at 11:45Lizelotte – jo, det gjorde jeg. Jeg har jo sagt, at jeg engang var turbo-strikker. Når det går langsomt herhjemme, er tempoet sådan her. Jeg ved godt, at det vist er rimeligt hurtigt, men altså… ;-)
Liselotte
7. september 2006 at 11:37Jeg er sikker på, at jeg kommer til at elske det :-)
Hanne – jeg er nu også temmelig vild med den farveskala ;-)
Lizelotte
7. september 2006 at 11:37Sig mig — begyndte du ikke lige på det halstørklæde den anden dag??
Dana
7. september 2006 at 11:09Det er da blevet ræddi ræddi lækkert! Slynget om en kold hals over en sort vinterfrakke … det tror jeg du får meget glæde af!
Mie
7. september 2006 at 10:44Er imponeret… ville aldrig være blevet færdig med det. Intentionerne er der naturligvis, men det er lissom om, at jeg aldrig helt får dem ført ud i livet ;-)
Dødmisundelig dækker vist også!!
Hanne
7. september 2006 at 09:59Det er lige min yndlingsfarve:-)
Jeg syer jo en del maskinbroderi, og mit faste lager af tråd er i lige nøjagtig den farveskala dit smukke tørklæde er lavet i!
Selvom jeg har 1000000 andre farver er det næsten altid den der er den foretrukne:-) (selvfølgelig afhængig af baggrundsstoffet)
Sådan som du har det med DIN dejlige blå farve, har jeg det med den pink/lyserød/rosa farveskala.
Liselotte
7. september 2006 at 08:45Jeg tror det, Anne, for det er både blødt og kæmpestort :-)
Anne Stange
7. september 2006 at 08:44Mon ikke det bliver en af vinterens foretrukne hals-klude?!
Det er blevet smukt :-)
Liselotte
7. september 2006 at 08:42Tak og i lige måde Lene :-)
Lene KC
7. september 2006 at 08:27Det tager sig endnu bedre ud nu, hvor det ikke er spændt ud. Farven er rigtig flot. Ha en god dag :)