To meter Midwest Moonlight ligger oppe på tæppet i stuen. Spændt ud med små stiftsøm, fordi jeg ikke kunne finde mine knappenåle.
Jeg har pilondt i fingrene for nuværende. Måske en kop kaffe vil hjælpe…
To meter Midwest Moonlight ligger oppe på tæppet i stuen. Spændt ud med små stiftsøm, fordi jeg ikke kunne finde mine knappenåle.
Jeg har pilondt i fingrene for nuværende. Måske en kop kaffe vil hjælpe…
12 kommentarer
Liselotte
7. september 2006 at 11:36Ja for pokker, Dana, hvordan kunne jeg glemme det? Jeg har sådan beundret den måde, for det er altså smart. Jeg har ovenikøbet tænkt, at det skulle jeg huske næste gang… *hooost*
Dana
7. september 2006 at 11:08Altså, jeg har en teori om at min bolsjedåse med knappenåle har små hemmelige ben, så den spadserer rundt i huset om natten. Måske leder den efter uddryssede enkeltnåle?
Og Liselotte – mit trick med snoren gør processen meget nemmere. Bare af hensyn til dine fingre næste gang!
Lotte
7. september 2006 at 09:04*LOL*
Nej, jeg kan slet ikke strikke så flot…er MEGET bedre til en masse andet…
OG den vil tavshed vil jeg lade stå ukommenteret *G*
L :-)
Liselotte
7. september 2006 at 09:02Du kan da selv strikke, Lotte. Jeg er sikker på, at det ville kunne fylde dine aftener med glæde og din omgangskreds med fred i ørerne ;-)
Lotte
7. september 2006 at 08:47Hvordan kan man IKKE finde sine knappenåle?
Ja altså…den slags bliver da ikke væk?
*G*
L :-)
PS. vil du sælge det? Jeg kan sagtens se det omkring mine skuldre til vinter…altså MEGET sagtens…. :-)
Please?
Sig nu ja……*G*
Liselotte
7. september 2006 at 08:07Anne – jeg synes, at garnet fra Old Mill er alt for krads uden den opskylning, så her ville jeg have vasket inden ibrugtagning, uanset hvad det var, tror jeg.
Jeg synes, mønstrene kommer mere til deres ret, hvis jeg lige gør det :-)
Kan du også have en god dag :-)
Liselotte
7. september 2006 at 08:05Gitte – du er bare så dum! ;-)
Ja, det gør jeg faktisk, for det gør dem tusinde gange pænere, lige at blive skyllet og spændt op. Jeg kan også vælge at stryge dem med dampstrygejern – det afhænger lidt af, hvad det er jeg står med.
De små ujævnheder, som er opstået undervejs i strikketøjet, forsvinder, når det efterfølgende vaskes og tørres. Ikke alt skal spændes op, men nogle ting bliver pænere af det og når der er anvendt luftigt mønster er det altid en god idé, synes jeg.
Anne Stange
7. september 2006 at 08:04Flot er det blevet, uanset mønsterrækker og stiftsøm ;-)
Jeg får sjældent spændt mine tørklæder op, er alt for ivrig efter at få dem taget i brug, men Annefødderne, det skal helt sikkert ha’ en tur, så det smukke mønster rigtigt kan komme til sin ret!
Ha’ en dejlig dag :-)
Liselotte
7. september 2006 at 07:59Kommer du snart forbi Irene? :-)
Mette – jeg har også en velsignelse af forskelligt udformede knappenåle – også de omtalte patchworknåle, men kunne ingen finde i går :-(
Gitte
7. september 2006 at 07:54Jeg syns bare mønsteret ser ‘anderledes’ ud… sku den ikke ha været over 8 pinde? :-))
Liselotte, det er flot! Laver du det der med at vaske og derefter spænde ud ved alle tørklæder?
Irene
7. september 2006 at 02:21Jeg er “spændt” på at se det på!
Mette
7. september 2006 at 01:06Det ser hamrende flot ud. Min søster gav mig på et tidspunkt nogle patchwork nåle – meget lange med stort hoved. De er ikke nær så hårde ved fingrene som almindelige knappenåle. Og stiftsøm – gys.
Hilsen
Mette G.