På bordet står endnu en buket fra haven. Den lyser op, sammen med glæden ved at have nået en masse i dag. Det jeg ikke har nået, har jeg valgt ikke at have dårlig samvittighed over.
Jeg venter, sammen med ungerne, på faderen i huset skal arrivere med noget aftensmad, for hjemmelavet bliver det ikke i dag. Tiden er rendt fra os allesammen, så vi tager i stedet mad udefra. Det er dejligt nemt.
Kenneth er i gang med at renovere Olines badeværelse, så om et øjeblik, kan vi se frem til masser af tid om morgenen. Vi skal ikke længere stå udenfor døren, banke og råbe og ende med at være sure på et barn, som tilsyneladende aldrig helt har fattet konceptet med at skynde sig. Om et øjeblik, kan hun tage sit eget, personlige badeværelse i brug og jeg får igen mulighed for andet end halvkolde, hurtige morgenbade. Det vil ikke gøre mig spor.
Jeg har nået at starte Annefødderne. Jeg strikker på tykkere pinde og håber det går, sammen med skuldre og arme. Det bliver et mønster, som med tiden kommer til, at sidde på rygraden, men lige nu tælles der ivrigt. Jeg skal nok komme efter det.
Aftenen skal tilbringes i sofaen. I morgen bliver en lang dag.
6 kommentarer
Liselotte
6. september 2006 at 22:01Blomsterne er fra sommerfuglebusken, som stadig sætter ny – lidt endnu :-)
Vi har faktisk 3 badeværelser (4 med det inde i lejligheden), så der burde være nok at tage af, men det ene er forbeholdt Alexander med lift og hejs, det andet, som skal ende som Olines, har i nogle år været opgivet, fordi det skulle have ny vask og toilet, fliser o.s.v. Behovet for det har ikke været påtrængende, men det skal jeg love for, at det er blevet ;-)
Mette
6. september 2006 at 21:27Da vi flyttede ind her, var børnene små og jeg syntes, at det var vildt overdrevet med 2 badeværelser. Med 2 teenagere i huset – heraf den ene pige – er jeg så taknemlig for badeværelse nr. 2 :-) Nyd det!
Hilsen
Mette G.
Gitte
6. september 2006 at 20:56Det er da blomster fra sommerfuglebusken, er det ikke?
Og har du set, Liselotten, nu kommer din indian summer :-)
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark.htm
Sanne Busk
6. september 2006 at 20:49Godt set Lotte…der forventes en forklaring…helt klart:-0
Lotte
6. september 2006 at 20:45Øh…Syrener?
Eller?
Hvor fanden kommer de fra ?
L :-o
Sanne Busk
6. september 2006 at 20:42Ja..ak! de kære børn….øhh skulle jeg skrive, Ja ak! de kære teenager, de tilbringer “næsten” lige så meget tid foran spejlet som foran computerne, der har de jo webcam og man SKAL se godt ud, helt klart!
Tillykke med at I har så godt med plads at i kan få lavet et bad til datteren, så hverdagen kan fungere, det er vigtigt!
Og at du kan få strikket dig “varm” til de kolde vinter dage:-)
Varme hilsner Sanne