Det er svært ikke at føle sig midt i sensommeren ved dette syn, men det føles helt okay…
De første er knækket og efter sigende rigtigt gode. Jeg når sjældent at spise mange af dem, for man skal være hurtig her i hjemmet, hvis man vil nå at overhale Kenneth og Oline.
Hvis det lykkes mig at redde lidt, skal de hænges til opbevaring ude bagved, på et hemmeligt sted, så de kan tages frem til jul.
Jeg husker, at vi havde nødder til at hænge i en laaaang nylonstrømpe; jeg syntes, at det var lidt uhyggeligt, sådan et knortet afhugget hekseben!
Vi snakker om at sætte et nødde-hegn nederst i haven ud mod naturen, der bliver nok ikke meget for os at plukke…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
3 kommentarer
Karin
5. september 2006 at 16:52Om de nydes før eller siden…. ;-)
Liselotte
5. september 2006 at 16:49Jeg plejer også at opbevare dem i en nylonstrømpe :-)
Jeg tror, at du skal påregne en rimelig høj spildprocent Anne ;-)
Anne Stange
5. september 2006 at 16:45Jeg husker, at vi havde nødder til at hænge i en laaaang nylonstrømpe; jeg syntes, at det var lidt uhyggeligt, sådan et knortet afhugget hekseben!
Vi snakker om at sætte et nødde-hegn nederst i haven ud mod naturen, der bliver nok ikke meget for os at plukke…