Når dagen nu skulle være en lortedag (undskyld), så hjælper det gevaldigt, at komme hjem og gå ud i haven, for at få en uventet og dejlig overraskelse.
Stokroserne er begyndt at skyde op af jorden. De fineste, spæde og flot grønne planter stikker hovederne ovenud af mulden og jeg er helt euforisk, for det er fantastisk i min verden.
Jeg var hunderæd for, at det ikke skulle lykkes med dem. Det gør det altså, men nu fik jeg så mavepine ved tanken om vinteren, der venter forude.
Hvad dælen gør jeg med staklerne, for at sikre deres overlevelse. Jeg har brug for kvalificeret hjælp nu, men dette her er vel sket for Dana før, så jeg tror, der ryger en mail den vej. Hun må vel vide, hvordan jeg gør planterne bedst rustede til vinterens komme, for overleve så spæde, kan de da umuligt uden hjælp.
2 kommentarer
Liselotte
4. september 2006 at 20:48Gitte, dit sprog er under al kritik… altså… ;-)
Okay, så er jeg vist mere rolig, men ikke mere end jeg vil bekymre mig lidt om deres ve og vel denne vinter ;-)
Gitte
4. september 2006 at 20:23Jeg er ikke ekspert på stokroser – men i min gamle have behøvede vi ikke bekymre os om planternes overlevelse – overhovedet!!! De voksede -år efter år – som – undskyld udtrykket – ukrudt – überfuckingalles – undskyld sproget – men var til koncert med stones i aftes, er stadig lidt høj :-)