16

Dobbelt suk

Oline endte med at komme med ud at handle tidligere. Ikke fordi hun havde lyst, men fordi hun skulle. Jeg fik nemlig pludselig en ekstra opgave med at hente…

– Ja, det er mig! I må komme og hente mig!

– Jamen, du har da penge til bussen.

– Ikke nok! Det koster jo 16 kroner, når man er fyldt 12 år. Det havde I nok ikke tænkt på, hvad?

– Øh nej, men nu er det jo ikke sådan, at buschaufføren kan se på dig, at du fylder 12 år i dag, så det går nok…

– Hvad?! Opfordrer du mig til at bryde loven?

– Jeg kommer om et øjeblik… *suk*

Der hyggesOg sådan kan det ende, når børn gerne skal gøre både som man siger og som man gør.

Til gengæld er menuen så bestemt af fødselsdagsbarnet. Lammesteg med pommes frites og bearnaisesauce. Den underligste blanding jeg længe har været ude for, men jeg skal gøre mit bedste, for at finde en grimasse der kan passe.

Desserten fejler ingenting. To forskellige (gode) is med friske blåbær. Jeg kan vel spise ekstra, når vi når til den…

Imens venter yngstebarnet utålmodigt på, at den nye mobil er ladet op. Hun kysser den med øjnene, når hun passerer den og lader os allesammen vide, at det er den bedste gave nogensinde. Det håber jeg fandeme også da!

Senere har hun bestilt familien til at se gyser med hende. Ikke fordi hun ikke kan selv, men fordi det er så meget hyggeligere med selskab. Når vi når der til, er det ligegyldigt med selskabets interesse indenfor feltet gys-/splatterfilm. Det handler udelukkende om at være fødselsdagsbarn og endelig kunne bestemme, så det gør hun… vel… lidt…

Gaverne er væltet ind hele dagen og hun er ikke til at skyde igennem, for hver eneste af dem har været bedre end den foregående. Hun er svært tilfreds, så det er jeg vel i grunden også. Jeg gad bare godt spise lam uden bearnaise og pommes fritter og jeg bryder mig godt om at se film med den unge dame, hvis ellers de handler om andet end afskårne arme, tomme øjenhuler og oven i det har den største samling talentløse skuespillere i filmhistorien.

Hun siger vi skal se SAW… *dobbelt suk*

Du vil sikkert også kunne lide