Der er ikke mere korn derude. Alt er hentet hjem og lige nu stakker de hø, så det er en lyst. Hærdebrede landbrugsmaskiner optager Alfarvej og tvinger farten ned til snegletempo. Det gør ingenting.
Stubmarkerne står og lyser under den blå himmel, som i dag er oversået med dramatiske skyer, som ind imellem smider en dråbe eller to. Jeg ruller vinduet helt ned, mens jeg kører op ad Landmandsvej og ind i landsbyen, som er stille.
Lige udenfor ligger mulden. Den er klar til endnu en omgang afgrøder og der er travlhed på landet. Regnen driller og når det er tørt, skal det gå stærkt og arbejdet må fra hånden. Allevegne er der folk, som med røde kinder bander af alle de sorte skyer, mens de står på markerne iført gummistøvler og kaffekop. De kigger truende op på himlen over Himmerland, mens de tæller timer med tørvejr.
Jeg kan nøjes med at nyde. Jeg behøver ikke tænke på regn eller sol. Jeg kan alene koncentrere mig om, at drikke Himmerland i store og mundrette slurke, så det gør jeg, mens jeg nyder, at jeg bor ganske få kilometer fra så smukke landskaber.
Jeg er en heldig kartoffel og dem er der forøvrigt alt for få af til salg ved de boder, jeg kommer forbi på min vej…
PS – nej, jeg har ikke fri endnu, men en pause mellem opgaverne. Den blev tilstrækkeligt lang til, at jeg gad køre hjem.
13 kommentarer
Liselotte
1. september 2006 at 09:03Selv tak Trine-Maria – dine ord gør mig ekstra glad i dag :-)
Ja, det er vist kun, når I kigger ud af vinduet, udsynet er begrænset. Heldigvis da – og så er min udsigt her såmænd ikke meget anderledes. Lavere bebyggelse, men altså ikke marker så langt øjet rækker. Det kræver en lille forflytning for mig også ;-)
Trine-Maria
1. september 2006 at 08:55Dine billeder gør simpelthen din weblog til Danmarks smukkeste – tak fordi du deler skønheden med os, der bor i byen og må leve med mere begrænsede udsyn (altså når vi kigger ud af vinduet) :-)
Liselotte
1. september 2006 at 08:02Uhm… den er altså også god. Uha, som den er god… ;-)
Karin
1. september 2006 at 07:56Jeg kaster mig over din æblepie idag. Glæder mig og har inviteret gæster som gør ligeså :-)
Liselotte
31. august 2006 at 23:28Ja Helle, så bor du lige i smørhullet. Der er så usigeligt smukt derude, så det kan jeg godt misunde dig lidt :-)
Godt I havde succes med kagerne. Jeg synes også, at de er gode :-)
Helle Læsø
31. august 2006 at 22:28Hej Liselotte !
Det ser altså noget hjemligt ud det der. Det ligner grangiveligt noget jeg lige har kikket på, på min aftentur med hunden. Men jeg bor også i “smørhullet” mellem Hadsund og Aalborg.
Kikker jævnligt på “den hellige ko”. Og har forresten prøvet at bage “dine” hindbærmuffins. Mums, de var gode, og min store pige (Lea), spørger tit : skal vi ikke gå ud og plukke nogle hindbær, og bage de der gode kager. Så det er ikke sidste gang ! Så tak for det !
Venlig hilsen
Helle
Liselotte
31. august 2006 at 22:04Motivet var helt i top Lene – det ved eksilhimmerlændingen Lizelotte også godt, for det er på det nærmeste på hendes hjemegn jeg var, men tak for rosen :-)
Heroppe er de blevet lidt nærige med kartoflerne på det sidste. Jeg så ikke ét eneste sted, hvor de solgte af dem, desværre :-(
Lene
31. august 2006 at 21:57Ja skyfigurer kan man se mange af for tiden, og i aften blev vi færdig med at høste, så er det kun kartoffelhøsten tilbage, men den varer også helt frem til…….kartoffelferien ;)
Du er som altid kanongod til at tage billeder :)
Nadia
31. august 2006 at 18:16Ja lizelotte, kommer til at tænke på sangen : Nu falmer skoven trindt om land… åhh jeg bliver helt .. rørt
Lizelotte
31. august 2006 at 17:35Hvor er det en smuk himmel – der er langt op til den i himmerland (sagde den landflygtige himmerlænding længselsfuldt…)
Nadia
31. august 2006 at 17:28Og jeg meget klogere, for jeg er en spas til norsk sprog (en en flovhed for familien, fordi jeg har familie i Norge), er MEGET bedre til svensk.
Liselotte
31. august 2006 at 17:09Jeg synes jo, at Himmerland er en af de smukkeste pletter på jorden. Sådan har jeg altid haft det og i årene i København, kunne jeg føle jublen i hele kroppen, når vi nåede til Hadsund og kørte op gennem Himmerland ad landevejen. Jeg ELSKER det heroppe :-)
PS – den med at grine lærte jeg for år tilbage. Jeg er tegnsprogstolk og tolker bl.a. også fra fremmedsprog. Svensk og norsk er to af mine specialiteter og jeg har èn gang dummet mig, da jeg tolkede fra norsk. Jeg kunne ikke forstå, hvordan den følelseskolde nordmand kunne grine af en meget trist historie vi lige havde set gengivet på tv og kiggede derfor meget vredt på ham, indtil det gik op for mig, at det altså skulle oversættes til græde. Så blev jeg så klog og temmelig flov ;-)
karen
31. august 2006 at 17:03det er så vakkert at jeg griner! (griner på norsk= græder på dansk!) – av glede over sånn skjønnhet! Jeg er ganske sikker på at Jylland er et av de aller mest fantastiske steder på jord!