- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Bente
30. august 2006 at 23:16Her tænker jeg, hver gang de kære små skal skrælle, at jeg hellere må forhøje min pensionsopsparing….
Liselotte
30. august 2006 at 22:15Jeg tror lige, at vi gemmer denne kommentar Lene. Den har hun bestemt ikke brug for at læse ;-)
Lene
30. august 2006 at 22:11dejlig pige, du har.;) Her er et lille tip til datteren, få kartoffelskrælleallergi, det fik min bror, røde, kløende fingre. Vi fire søstre mente, det skyldtes det kolde vand, men han fik overbevist forældrene ! Ellers overbevis din mor om at købe den slags kartofler, som ikke behøves at skrælles, blot skrubbes.
Liselotte
30. august 2006 at 21:47Nej, den slags skal vist komme indefra ;-)
Lizelotte
30. august 2006 at 21:25Haha … jeg tror da også hun skal lukkes sammen med Bodil et par dage, for at se om det smitter af. Det gør det nu vist ikke … synes jeg at jeg kan se på min ældste søn, som har gået sammen med hende i 13 år… :-(
Karin
30. august 2006 at 19:41Flot klaret!!!!! :-)
Liselotte
30. august 2006 at 18:40Jeg takker i mit stille sind mig selv for, at have nøjes med den ene af slagsen, for hun sukker højlydt, river sig fortvivlet i håret, bedyrer at det her kan hun slet ikke… inden hun tangerer raseri, men nej… jeg gjorde det IKKE for hende, men væbnede mig i stedet med tålmodighed. Nu er skidtet klaret og maden på blusset, så vi når alligevel nok det hele ;-)
Karin
30. august 2006 at 18:40Et ordsprog siger: “Det værste i denne verden, er at stå og se andre gøre noget forkert.”
Måske er det ikke det værste – men tæt på kommer det da :-)
Fat mod – og tålmodighed…
Anne Stange
30. august 2006 at 18:37Sukker hun mon også inderligt og ofte, mens kartoflerne ordnes??
Det kender jeg et par stykker, der ville gøre, for mens kagebagning er i høj kurs, er kartoffelskrælning nogenlunde det værste, man kan udsættes for!
Ella
30. august 2006 at 17:44Næh nej Oline, der skal trænes, så let slipper du ikke ;-)
Lene
30. august 2006 at 17:41Høhø, prøv at tænke sådan her næste gang du river dig i håret over din ene skønne (præ)-pubertære tøs:
Hvis jeg var lærer i overbygningen på en folkeskole ville jeg være nødt til at være sammen med mindst 20 præpubertære eller pubertære unger 5 dage om ugen i 6 timer. Gentages 20 gange.
Unger i den alder er skønne, virkelig skønne, på så mange planer, men en ting er sikkert og vist: Det kan være en prøvelse:-)
Gitte
30. august 2006 at 17:20Ha, strategien er måske at skælle de kartofler så grimt, så mor selv griber Rådvaden og sir: Så lad dog mig!!!!
Men den hopper du ikke på? :-)
Liselotte
30. august 2006 at 17:10Tvang!
– og Maltesen, hun er ikke bare håbløs… *suk*
Maltesen
30. august 2006 at 17:02Med Rådvad kan det sjældent gå galt med mindre man er håbløs kartoffelskræller :-)
Randi
30. august 2006 at 17:01Frivilligt arbejde eller tvang?