Hvis ikke den ene, så den anden…

Himlen er blå. Solen skinner og der er løfter om en dejlig dag. Jeg har det bedre, men i dag er det sønnikes tur til at være skidt. Det er nødvendigt med en fridag, for at hjælpe faderen. Hver gang uheldet har været ude, er der tryksår at rense og bade der skal tages, så der er nok at give sig til og to hænder er bare ikke nok.

Ind imellem er der heldigvis pauser. Små pauser og håb om, at det er i aftagende, så vi slipper for lyden af tørretumbleren, som tørrer håndklæder i ekspresfart. Det er godt og som altid, er der alligevel plads til at grine af det hele.

Vi snakkede om jungler og jeg påstod hårdnakket, at vi har noget i haven, som med lidt god vilje kan virke helt eksotisk.

Det måtte billeddokumenteres og de måtte give mig ret. Elefantgræs er eksotisk, men vores vokser ikke helt villigt. Måske skal det have en anden plads i haven, men det bliver vist ikke i dag.

Ude i haven er indtruffet en mindre katastrofe. Abrikostræet er brækket, knækket sammen og orker ikke mere. Måske…

Jeg ved ikke hvorfor, men den sidste uge har jeg desværre oplevet at komme ud, for så at finde en stor gren liggende på jorden. Den er knækket. Helt enkelt brækket af og faldet til jorden, er den.

Træet ser efterhånden temmelig amputeret ud og jeg er naturligvis ærgerlig og ked af det, for endelig i år har vi høstet masser af frugter fra det.

Måske er det denne sommer, som har gjort træet skørt, men på den anden side, så vokser de jo oftest steder, hvor det ikke er vand, de får mest af.

Jeg kan ikke se, at det er sygt. Jeg kan se, at det er i gang med at knække og brække ned i knæhøjde og jeg kan ikke gøre andet end se til.

På terrassen står de sølle sommerblomster og ligner det de er, nemlig noget, som har oplevet bedre dage. Snart skal det hele vist udskiftes med noget mere hårdført, som kan tåle de næste måneders kulde og regn.

Det er i orden med mig. Jeg er klar til efteråret. Jeg har erkendt, at det ikke nytter at sukke efter mere sommer, så jeg bøjer nakken et øjeblik, for så at stikke næsen i sky og glæde mig til de årstider, som jeg i virkeligheden slet ikke vil undvære.

Om et øjeblik, er det vist tid til endnu et bad herhjemme, men sådan må det være. Vi har heldigvis badefaciliteter, som er nemme at gå til, varme indenfor og kaffe i litervis. Vi har gode historier, masser af grin og chancen for at få en god dag, trods alt. Bøger ligger og venter på at blive læst og der er ingen som siger, at livet er nemt. Bare at det er fantastisk.