At sørge for en god dag

Skyerne på himlen er vidunderlige. Mellem et par brusebade, kan der sagtens blive plads til skybilleder og formationerne skifter konstant, så man skal være hurtig, men himlen er den dybeste blå farve og skyerne kridhvide, så det er smukt konstant.

Indenfor hygges der igennem. Vi har tændt stearinlys og fundet bøgerne frem. Det er i orden, at tage en dag, som denne. Når det ikke kan være anderledes, kan vi sørme sørge for at hygge os, så vi anstrenger os gevaldigt.

På hylden for mærkelige ting står bl.a. den lille skilpadde, som Oline engang forærede mig. Alexander kedede sig vist, for den røg en tur på gulvet og et øjeblik var jeg skrækslagen ved tanken om, at den måske var gået i stykker.

Heldigvis overlevede grimrianen styrtet og Alexander kan igen se frem til et liv uden permanent fjernelse af armene.

Han skal til gengæld ikke bede om at komme ud at sejle med sin båd mere. Èn gang til og jeg skriger. Bagefter bliver jeg nok nødt til at udsætte ham for tortur i stil med negleafrivning, næsehårsfjerning og øjenbrynsplukning, for uagtet min forståelse for hans lyst til at sejle, så er det altså ikke lige i dag vi skal den slags.

Vi havde en skøn tur til Poulstrup Sø, da vi havde feriegæster herovre. Vi kørte derud en aften, hvor vi hele dagen havde bygget både. Vi sejlede med dem, snakkede med drenge, som fiskede, kiggede på igler og nød i det hele taget, at vi kunne være udenfor.

Jeg forstår godt, at han gerne vil gentage aftenen, men der er så få brusebade derude og den slags kan vi vist ikke tillade os at være for langt fra i dag…

Jeg er kommet i gang med at strikke og det går faktisk ganske udmærket, så pludselig blev jeg grådig.

Jeg har set dette smukke stykke strik. Mønstret hedder Birdsfoot og jeg var ganske og aldeles solgt, da jeg så det, men jeg kunne ikke lokalisere mønstret andre steder end på siden, hvor de sælger præcis dette her i kit, som koster en halv bondegård.

Jeg betaler ikke halvdelen af mit hjem til gengæld for et mønster og her kommer webloggen virkelig til sin ret, for i mine foretrukne gemmer sig også nogle superstrikkere.

En af dem er Anne, som jeg fluks sendte en mail, for at høre om hun skulle være i besiddelse af et mønster, som ligner. Der gik nøjagtig 10 minutter, så havde jeg svar. Anne har et mønster liggende, som til forveksling ligner dette her – dog uden at være det, så ingen bliver snydt. Hun har sendt det til mig, så jeg allerede er klar. Tusinde tak Anne :-)

Jeg har nu projekt nummer to liggende i hjernekisten og en drøm om, at det skal strikkes af noget sandfarvet alpaca. Jeg må vist på indkøb… *suk*