- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
9 kommentarer
Lizelotte
29. august 2006 at 08:04Hæ – jeg tænkte, at du var ude og tolke et eller andet sted og kom træt hjem – sent…
Håber du har det bedre i dag, Liselotte.
Marian
29. august 2006 at 07:51Ups ! Glemte at skrive ” god bedring” og dag ;-)
Marian
29. august 2006 at 07:50Ja, det er utroligt hvor afhængig man kan blive af det. Kanon billede Liselotte. ;-)
Irene
29. august 2006 at 00:27Helvetti!
Liselotte
28. august 2006 at 21:28Bare rolig Gitte – vi er stadig levende, hele flokken, omend lidt vingeskudte.
Internettet er en fuldstændigt inegreret del af min hverdag. Jeg kan sagtens undvære det, når jeg ferierer, men i hverdagen er det også et af mine vigtigste arbejdsredskaber (altså bortset fra mine hænder) og så er det også her, jeg tager mine pauser :-)
Gitte
28. august 2006 at 21:21Ja, man bliver jo helt bekymret, når der ikke er nyt at læse i løbet af dagen….
Og JEG ved ikke, hvad jeg skal gøre, når vi flytter, der står vist ikke en internet-løsning og venter, der hvor vi skal hen.
Har prøvet at leve uden nettet et par uger i foråret – og jeg må sige: det er svært at undvære – BÅDE som effektiv arbejdsredskab, til informationssøgning og ikke mindst til at holde pause ved.. :-)
Liselotte
28. august 2006 at 21:12Lorteinternetudbyder – så er det sagt :-(
Ella
28. august 2006 at 20:37Man bliver noget så forbandet og jeg blev helt bekymret – godt at du er oppe igen – du har været savnet Liselotte :-)
capac
28. august 2006 at 20:32Man ved først, hvad man har, når man har mistet det (frit efter John Lennon)!