Udeliv

Kaffe, strikketøj og en udsendelse om Tyrkiet, som bragte mig direkte ind i basarer, anderledes kultur og skikke gjorde eftermiddagen til en herlig stund. Solen har ikke skinnet en eneste gang, men vejret har været fint og varmt nok til korte ærmer. Udeliv i det tidlige efterår er slet ikke at kimse ad.

Da det mørknede mod nord, insisterede Oskar på at komme ind, for tænk om der var torden i luften, men jeg valgte at pakke strikketøjet væk og i stedet tage min rejsevogn med ned til væksthuset, for det er tid til pelargoniestiklinge igen.

Jeg fik klippet, renset og siden lavet nye stiklinge, som skal ende med at blive smukke eksemplarer af Dronning Ingrid, som til næste år forhåbentlig vil kunne pynte ude på terrassen.

Nu jeg var i gang med jord, tog jeg Danas stokrosefrø og fik dem sået. Dana havde gjort et stort stykke arbejde med at farveopdele, men jeg gik i panik. Jeg kan ikke have 9 forskellige farver at skulle vælge mellem, når de engang skal i jorden. Jeg kan have planter, som skal trives og vokse sig store.

Det endte med, at jeg tog alle frøene og blandede dem i en potte, inden jeg lagde dem i jorden. Når de (forhåbentlig) spirer, vil jeg ikke vide, hvilke farver de har, men i stedet lade mig overraske, når de om to år begynder at blomstre. Jeg kan slet ikke vente.

Lige som jeg var færdig med at så de sidste frø, begyndte det at dryppe. Jeg fik 3½ time udenfor, inden regnen slog til. Det er slet ikke så ringe endda, men det er skrækindjagende frygteligt at opdage, at klokken allerede er blevet alt for mange.