Jeg måtte ud, med bare tæer, i det stadig fugtige græs. Oskar var skræmt fra vid og sans og den slags kræver, at hans mor kommer og redder verden.
Inde i bregnerne lå en magelig kat, som ikke tog synderlig notits af min ellers så maskuline og enormt kloge hund. Den kiggede bare dovent på ham, mens han skræmt stod og ventede på, at den ville fortrække fra hans enemærker.
Måske er den forklaringen på hans underlige katteskræk, men lige så ligeglad den var med ham, lige så ligeglad var den med mig, indtil jeg var meget tæt på og temmelig vred. Så rejste den sig endelig dovent og slentrede ud under bregnerne på den anden side af hækken. Sejrsrusen har endnu ikke lagt sig herhjemme…
Hunden er stadig en tøsedreng, men jeg er sikker på, at det skyldes en traumatisk oplevelse med en løsgående puma på Hjørringkanten og ikke det faktum, at han er og bliver bange for det meste.
Forøvrigt dufter der af efterår udenfor. Vemodigt er det, men når jeg ser Quang-Tong Luongs fotos af Vermont, kan jeg alligevel glæde mig til farverne, duftene, fugten og forfaldet.
Han har taget så mange smukke billeder, at man kan få timer til at gå i hans galleri, men præcis dette billede taler til en længsel i mig. Måske er det udlængsel. Det rammes jeg af med mellemrum og så drømmer jeg bl.a. om steder, der minder om dette.
Tag selv et kig i hans galleri. Jeg er sikker på, at han også har fotograferet din drøm.
11 kommentarer
Liselotte
28. august 2006 at 20:04Nej, det er rigtigt – dyrene er morsomme, for deres adfærd stemmer ikke altid overens med vores forventninger.
Ella
28. august 2006 at 13:28Her i huset er der ingen tvivl – Mille er fascineret af Bendsen, men hun er bange for hende – pivkat ;-)
Lizelotte
28. august 2006 at 09:09Man skal ikke regne med at dyr kender deres traditionelle roller.
Vores kaniner er fx. totalt uimponerede af katte.
Jeg tror de banker dem, hvis de kommer for tæt på :-)
Liselotte
27. august 2006 at 20:36Lys er flygtigt, så man skal være hurtig :-)
Ja, hvorfor er katten ikke bange? Jeg ved det ikke, men det undrer også mig, for der er tilsyneladende ikke ret meget, som kan skræmme den. Den tager sig ikke af Oskar, som faktisk bare er en irriterende lille gnom i dens verden. Den er arrogant og faktisk temmelig sjov at iagttage.
Måske bor den hos en hund?
Donald
27. august 2006 at 20:29Det er godt nok flot, det billede, og det er sikkert ikke manipuleret, det rødlige aftenlys på det efterårsrøde løv til højre i forgrunden virker ægte.
Det kan godt være, at det kun har været der i 2 minutter.
Forleden lyste hele stubmarken overfor rødgyldent i aftensolen, men efter at jeg vendte mig om for at få se skyerne, var den stubmarken ikke lysende mere, så toppen af lys-effekter af denne slags er meget flygtigt.
Lige en kommentar om katten: Hvorfor mon den ikke er bange? Disney-tegnefilm: “Hvis du vil noget, dengse, så kalder jeg på min fætter Puma!”
Det er altså en skæg kat!
Liselotte
27. august 2006 at 19:31Ja for pokker :-)
Lizelotte
27. august 2006 at 19:12Og SÅ skal vi i skoven – med kamera!
Liselotte
27. august 2006 at 16:28Ja, efteråret er fantastisk og det venter lige om hjørnet :-)
Nadia
27. august 2006 at 14:00Ja husker den kirkegaard -hvor pudsigt jeg pludseligt ikke, kan huske hvad den hedder- hvor JFK ligger, Der gik jeg igennem den mest idylliske efterår med dens utrolige flotte træer og blade…
En helt særlig stemming.
Liselotte
27. august 2006 at 13:47Ja, drømme er gode at have Lizelotte. Vores ligner vist hinanden lidt :-)
Lizelotte
27. august 2006 at 13:27Jeg drømmer om at komme til Maine, USA, engang – og opleve de store løvskove, når det går mod efterår. Det skulle være helt fantastisk smukt – lidt som dit billede fra Vermont…