12

Efterårsenergi?

Der er ikke kommet meget af hænde herhjemme, men det har formentlig en årsag. Jeg er ikke det mindste frisk, nærmest lidt sølle, og der er kun er blevet støvsuget og kogt marmelade af et par omgange. Resten af projekterne får vente til i morgen, eller endda længere endnu, hvis ikke snart energien indfinder sig.

Kenneth har skadet sit håndled. Det er ikke sådan, når man pludselig skal til at være fysisk aktiv og naturligvis nærmer vi os en indlæggelse, med de smerter han har. Mindst!

Alexander kæmper med starten på en lungebetændelse og den udsigt er heller ikke særlig spændende, så vi er sølle hele bundtet, med undtagelse af Oline, som desværre har svinget sig op til nye højder indenfor disciplinen hurtigsnak.

Vinterforråd

Vinterens forråd er vokset lidt. På hylderne er nu marmeladen lavet af mirabellens generøse gaver. Den ene med kanel, den anden med anis og chili. De er begge blevet gode.

Jeg har planer om, at aftenen skal tilbringes inde i sofaen, hvor jeg vil sidde med fødderne oppe og drikke kaffe, mens jeg ser et eller andet ligegyldigt i tv. Energien strækker ikke længere, så det må blive enden på denne dag.

I morgen kommer atter en. Jeg vil gerne bestille den med energi. Tak.

Du vil sikkert også kunne lide