Med sensommersol og temperaturer, som kan svinge sig op i nærheden af 25 grader i solen, var der ikke noget at betænke sig på. Alexander og jeg måtte ud. At sidde inde hele dagen er kedeligt så det vil noget, men vores aktionsradius er begrænset af sønnikes isenkram og tryksår, så det blev til en tur ned bagerst i haven.
Vi besluttede os for, at det var på tide at samle mirabeller. De falder af træet i disse dage og var vi hurtige, ville vi kunne sikre os en ganske god portion, inden sneglene fik fingre i frugterne.
Vi har samlet så mange mirabeller, at man skulle tro det var løgn. De smukkeste, røde frugter lå på jorden og var klar til at blive samlet op. Jeg har ikke vejet dem endnu, men gætter på, at der mindst er 4 kilo.
Vi vil spise nogle af dem friske, men der er stadig så mange, at vi er nødt til at tænke kreativt. Jeg tror det ender med en portion af Camilla Plums mirabellemarmelade og måske lidt grød. Nogle af dem kunne også anvendes i bærkagen, er jeg sikker på.
Måske kunne man anvende dem til chutney også, men jeg har stadig en gevaldig æblehøst, som venter og den æblechutney, jeg fik lavet sidste år, smagte så godt, at den må gentages. Vi har spist rub og stub.
Har du gode forslag til anvendelse af mirabellerne, hører jeg det gerne.
Ærterblomsterne fortsætter forøvrigt med at sætte nye blomster. De synger formentlig på sidste vers, men ikke desto mindre, har jeg af 8 planter haft blomster indenfor i efterhånden 8 uger og jeg tror ikke, det er de sidste jeg tager ind.
Vi skal også have ærteblomster næste år, men først er der en kurvfuld mirabeller, som trænger til lidt kærlighed. Tænk om farmer ikke havde korrigeret mig i sin tid. Så havde jeg aldrig opdaget den skatkiste, jeg har stående nederst i haven.
11 kommentarer
Rita
15. august 2009 at 20:44Brug de friske mirabeller i en kødsovs i stedet for flåede tomater,eller sammen med flåede tomater det giver en frisk smag.
Liselotte
26. august 2006 at 17:35Uhm, det lyder sørme godt Karin. Jeg har endnu mirabeller på træet, så mon ikke det skulle prøves, når de skal anvendes :-)
Karin
26. august 2006 at 17:34Forresten skulle blommemarmelade med kanel og mandler være et hit. Mon ikke mirabeller kan bruges i stedet?!
Karin
26. august 2006 at 17:32En venlig foræring mirabeller fra vores genbo resulterede i en ny opskrift, som endte med at gøre lykke på en kølig sensommeraften.
Sådan gør du:
En skålfuld mirabeller skylles og hældes i en gryde.
Tilsæt friske eller frosne bær (jeg brugte jordbær for de var billigst)
Dæk til med vand og lad det simre indtil du har hængt en vask op, tømt og fyldt opvaskemaskinen, tørret lidt støv af og vandet et par blomster eller til stenene slipper mirabellefrugtkødet.
Hæld det varme, røde ???vand??? fra i en skål og rør rundt i et dørslag og så det meste af saften kommer med. Hyg dig med det i et par minutter. Hæld saften tilbage i gryden og smag til med sukker og vaniljesukker; det er dog sikkert bedre at smide en stang vanilje med i grydenm men jeg havde ikke nogen ved hånden. Saften må gerne være frisk i smagen, dog ikke sur. Undgå at saften koger for meget, idet der så vil komme skum på toppen.
Server dejlig varm i et krus (og evt. teske) med en klat flødeskum og et drys ristede mandler.
Liselotte
25. august 2006 at 23:48Helle – det lyder da som en god idé med saft, men jeg har i forvejen en frygtelig masse af det. På den anden side… man kan vel ikke få for meget :-)
Zpitzen – den ser nemlig dejlig overskuelig ud :-)
Zpitzen
25. august 2006 at 20:54Jeg tror det blir mit søndagsprojekt… Og krydser fingre for at det ikke blir lisså flydende som min blåbær syltetøj…
Tak for opskriften, den ser overskuelig ud…;-)
Helle
25. august 2006 at 20:38Jeg laver også altid mirabelle syltetøj.
Fra min mormor har jeg lært at koge saft af mirabellerne.
Der bliver det yndigste bleg-røde saftevand ud af det, og det smager forrygende godt !
Brug en almindelig saftopskrift.
Prøv det ! Prøv det !
Liselotte
25. august 2006 at 20:14Skidt med rutinen – den kommer… ;-)
Nej, det er ikke spor vanskeligt, at lave marmelade. Jeg vil prøve denne opskrift, fordi den lyder så enkel, så du får den også lige her:
1 kg mirabeller
800 g sukker
1 dl vand
– og så ender det sikkert med, at jeg smider en kanelstang i, mens det koger…
Skyl frugten, kom den i en gryde med vand og sukker og kog det op.
Lad det simre til frugten brister og tag alle de sten fra du orker, gør ikke noget at der er nogen tilbage da det giver en god smag.Kog syltetøjet ind ved svag varme, tag en skefuld op på en tallerken og stil den på køl, hvis det stivner er det færdigt.
Kom det på glas og luk med det samme.
Rigtig god fornøjelse :-)
Zpitzen
25. august 2006 at 19:51Glæder mig også til at ribbe min mors mirabelle træ imorgen.. Måske jeg skal gøre dig kunsten efter og prøve mirabellemarmelade…:-) Jeg er dog ikke så rutineret i kunsten at sylte….
Liselotte
25. august 2006 at 19:23Du er velkommen – også på daglig basis – Karen :-)
Tak for de pæne ord. Ja, der er så meget skønhed derude, så hvorfor ikke fokusere på det ;-)
Blommesyltetøj med kanel. Uhm… måske der skal lidt kanel i mit :-)
karen
25. august 2006 at 18:18fredagsbesøkene på bloggen din er etterhvert blitt til daglige besøk og jeg blir aldri skuffet! du vet å glede et øye som søker skjønnhet! å for noen deilige bilder og nydelige farger – og nå fikk jeg vanvittig lyst på plommesyltetøy med en anelse kanel i….jeg ønsker deg og dine en god helg!