Mens jeg bekvemmelighedsluftede Oskar i haven, kunne jeg iagttage himlen. Der er skyer, men der er også åben himmel, som levner plads for stjerner, vraggods på evig rumvandring og så det fineste fænomen af dem alle; stjerneskuddet.
Jeg fik æren af et enkelt.
Mens Pjosket travede stien langs bregnerne dybere, stirrede jeg på Karlsvognen, som er omtrent det eneste, der for mig, forekommer genkendeligt på nattehimlen. Lige ved siden af vognen så jeg pludselig det fineste stjerneskud. Det dalede hen over himlen med sin fine hale, inden det svandt ind til det rene ingenting.
Jeg skyndte mig, at sende mit ønske af sted. Jeg ønsker altid det samme. Jeg siger ikke hvad.
6 kommentarer
Liselotte
23. august 2006 at 00:28Tina – bare ønsket er godt nok, så behøver det ikke fornyelse :-)
Jeg håber din ferie er god :-)
Liselotte
23. august 2006 at 00:13Netop Anne… derfor siger jeg heller ingenting ;-)
Anne Lindholt Ottosen
23. august 2006 at 00:03Man må heller ikke sige sit ønske højt, så går det ikke i opfyldelse!
Tina - omme i West Van
22. august 2006 at 23:57Jeg saa et kaempe stjerneskud paa min foerste aften af min ferie her i Canada. Jeg blev simpelthen saa glad – og oenskede mit standard oenske, som jeg har haft saa laenge jeg kan huske!
Liselotte
22. august 2006 at 23:37Sådan er det også her, men mit “nye” ønske er “gammelt” som Methusalem efterhånden – jeg tror det holder resten af mit liv :-)
Ella
22. august 2006 at 23:35Jeg håber inderligt at du får dit ønske opfyldt Liselotte :-)
Da jeg var barn havde jeg et fast ønske, nu har jeg et andet!