Hvis man kunne vinde en præmie for det rødeste æble, ville jeg vinde…
Det kan man ikke, så i stedet vil jeg glæde mig over, at æblekinderne pynter gevaldigt og så forøvrigt glæde mig til, at mit Ingrid Marie begynder at bære frugt, for nej, sådan et er det nemlig ikke. Jeg ved ikke hvad dette æble hedder, men det smager dejligt friskt og sødt.
Jeg har tre yndlingsæbler. Ingrid Marie er klart det ene. Jeg havde, i min første have, et lille træ, som bar i så rigelige mængder, at der blev sat kasser ved vejen, til fri afbenyttelse. Overskudsdeling blev en fast bestanddel i mine efterårsritualer og kassen kunne så fyldes hver aften, når forbipasserende igen havde tømt den.
Sammen med Ingrid Marie stod også en kasse med Belle de Boskop, som er et syrligt madæble, hvilket også stod at læse på skiltet, der var placeret på toppen af kassen. Det er også et af mine foretrukne æbler, for det er eminent til chutney, grød og vinterens bagte æbler. Til den spise brugte jeg et af de to ovennævnte sorter, fordi de begge er en smule syrlige og derfor passer så godt til den kanelsukker, som gjorde oplevelsen ekstra lækker.
Det sidste æble er Cox Orange, som ikke vokser i min have. Jeg har forsøgt mig, men mosegrisene kunne også lide træets rødder, så det svandt langsomt ind til det rene ingenting. Siden er ønsket gået i glemmebogen, men måske man skulle…
Opskrift på Amerikansk Æbletærte.
En lille historie med en snert æble.
Verdens bedste æblechutney.
Et par idéer eller tre, hvis du har æbler til din rådighed.
En god idé til overskudsæblerne.
19 kommentarer
Liselotte
22. august 2006 at 22:55Der er nu noget med de Cox orange… :-)
Farmer
22. august 2006 at 22:51Jeg har 2 Cox Orangetræer, som min mormors bror plantede i 1919, da han kom hjem fra 3 års soltatertjeneste. Det ene er ved at være overskygget af et hasselhegn, men det andet giver stadig godt med æbler. Der har aldrig været sprøjtet eller gødet, så det er muligt, selvom æblerne selvfølgelig er små på et så gammelt træ. – Og ja, de er prikkede og ofte lidt ru, men det pepper enhver most fra friskpressen op, når de er modne nok til at blive blandet med.
Liselotte
22. august 2006 at 22:19Den må i “karantæne” så… i den anden ende af haven ;-)
Marina
22. august 2006 at 22:12Det skal man også bare. I min barndomshave stod en Cox Orange som der aldrig nogensinde var problemer med så det kan lade sig gøre. Nogen gange går det bedre i haverne hvor der er langt til andre æbletræer og smittetrykket derfor er mindre.
Liselotte
22. august 2006 at 12:21Nej, Cox Orange er noget specielt :-)
Øv at det er så vanskeligt et æble, men en skønne dag ender det sikkert med, at jeg prøver alligevel ;-)
Marina
22. august 2006 at 10:06Kære Liselotte
Hvis dit æble er næsten spiseklart nu tror jeg det er et discovery. De bliver også dejligt røde og de er sød med en smag der tiltaler moderne danskere. Det er iøvrigt et dejlig nemt æble der ikke får skurv.
Cox orange er alles yndling men det er et MEGET svært æble. Cox orange dyrkes slet ikke økologisk fordi det er næsten umuligt at holde liv i træerne og flot frugt på grenene uden massive mængder af sprøjtemidel (det hævdes at dette er det mest sprøjtede æble overhovdet). I stedet sælges ofte Holsteiner Cox der er meget nemmere at have med at gøre. Holsteiner Cox er iøvrigt et dejligt æble, men det er IKKE en cox orange.
Tak for opskrifterne
Mange Fejø hilsner
Marina
Liselotte
22. august 2006 at 07:27Tak Ella. Okay Irene. Okay… :-)
Farmer – jeg ved ikke hvorfor det lige var Cox’en de spiste, for faktisk stod der 2 andre træer ganske tæt ved, men det var den de havde ædt. Det ser spændende ud med de æbletræer han sælger i Holstebro. Jeg tror det kunne være vejen mod barndommens søde og meget aromatiske Cox Orange, så tusinde tak for linket :-)
Farmer
22. august 2006 at 06:56Mærkesligt med en Cox, som mosegrisene blev ved med at æde.
Det må være plantestedet, for roddelen er jo stort set den samme, uanset sorten, da det altid er podede træer, man køber.
ham her http://www.de-gamle-sorter.dk/ poder på nogle rigtig stærke grundstammer og har nogle sjove gamle sorter. Hvis han har Cox, var det måske værd at prøve.
Irene
22. august 2006 at 00:33No pressure! Bare en reflektion over din kommentar!
Og når jeg siger no pressure, så mener jeg det. Blogs er for sjov og til afslapning og pjat!
Okay?
Okay!
Ella
21. august 2006 at 23:43Og et fy ord – beundring – sov godt ;-)
Ella
21. august 2006 at 23:42Jeg sidder (ligger) mere med en forundring over orket til det ;-)
Liselotte
21. august 2006 at 23:33Åh nej! Var det en forventning? Åh nej! Jeg går i seng!
Irene
21. august 2006 at 23:28Venter i spænding og ser hvad du kan få ud af dén tanke! …
Liselotte
21. august 2006 at 22:43Selv tak – jeg griner nu lidt af “serviceniveauet”, for det er en ny tanke og dem bryder jeg mig godt om ;-)
Irene
21. august 2006 at 22:29Liselotte, jeg elsker serviceniveauet på din blog. Ja, og indholdet da og ikke mindst det grafiske udtryk!
Tak for det!
Liselotte
21. august 2006 at 21:07Selv tak Ann – og god fornøjelse med æblerne :-)
Ann
21. august 2006 at 20:19Tusind tak for links til de gode Aebleopskrifter.Jeg har endelig efter 25 aar fundet et sted ikke saa langt herfra hvor de har gode gammeldags Aebler,og lige nu har jeg en hel pose med gravenstener som ogsaa er dejlige i taerter.
Tak
Ann i Vancouver,Canada
Liselotte
21. august 2006 at 20:01Jo, det kunne faktisk sagtens være et Aroma, når jeg tager et kig på de få billeder jeg kan finde af det. Det passer også med beskrivelsen, så mon ikke…
Lone
21. august 2006 at 19:54Mon det er et “Aroma” æble? Aroma er – såvidt jeg husker – en krydsning mlm Ingrid Marie og Fillippa, to gode danske æbler. I hvertfald er Aroma et skønt æble, der dufter og smager godt..