Jeg drømte mørdej og brombær. En fed, hjemmelavet æggegul vanillecreme kunne også finde plads i fantasien. Jeg drømte videre om ribsgeléglaserede tærter, med store bristefærdige brombær i selskab med ribs og hindbær.
Jeg var langt henne i planerne, da Oline mindede mig om, at der ikke er madordning i næste uge.
Nu er der lagt dej til grove fladbrød, som med snilde kan forvandles til små pizzaer til Oline. Fyldet kan hun selv bestemme, inden de ryger i ovnen. Resten skal toppes med en blanding af løg, sesamfrø, chili og valnødder, som er blendet med god olivenolie. Lige nu ligner det en uheldig grød, men oven på brødene, vil pastaen forvandles til en sprød top med en smag af mellemøsten, som slet ikke er at foragte.
Så meget for kagedrømmene… og glemte jeg så ikke lige et drys spidskommen i den pasta?
10 kommentarer
Karin
21. august 2006 at 14:27Det lyder lovende; jeg glæder mig!!!
Liselotte
21. august 2006 at 13:21Uha nej da! ;-)
Karin
21. august 2006 at 13:18Det lyder lækkert alt sammen, men glem nu ikke dine kage-drømme!!!
Liselotte
20. august 2006 at 19:01Rigtig god fornøjelse Mette :-)
Mette
20. august 2006 at 18:42Hej igen!
Jeg kaster mig ud i bagningen ;-)
Hilsen
Mette G.
Liselotte
20. august 2006 at 18:37Øh… det bliver jeg dig svar skyldig Mette, for dejen var selvkomponeret. Denne gang med grahamsmel sneget ind, for at gøre mæthedsgraden lidt højere, når de små pizaer skal indtages af Oline.
Jeg brugte en helt almindelig gærdej. Vand, gær, salt, sukker, olie og mel. Brødene rullede jeg ud med kagerullen og fyldet blev fordelt ovenpå i et rigeligt lag, så de smager af noget. Jeg kan lide, at brødene ikke bliver alt for flade, så der stadig er krumme og noget til mavens fortsatte arbejde, så de er ikke flade som pizzabunde, men heller ikke runde som boller. Vel en mellemting ;-)
Ella – blomkålssuppe lyder helt vidunderligt. Jeg elsker supper. Jeg er til gengæld villig til at opgive pandekagerne ;-)
Ella
20. august 2006 at 18:21Sensommerregn = indendørshygge = bagning.
Vi skal have blomkålssuppe og pandekager. Jeg har prøvesmagt blomkålen, den gik an :-)
Mette
20. august 2006 at 17:44Hej Liselotte!
Er det en opskrift på fladbrød, som du vil dele? Vi indleder hvert nyt skoleår med forsøg på fornyelser, for madpakker bliver nemt noget af det kedeligste.
Hilsen
Mette G.
Liselotte
20. august 2006 at 16:44Leverpostej er ikke det værste i verden Therese :-)
Therese
20. august 2006 at 16:44Hmm, og her sidder jeg og gnasker i min leverpostejsmad…