Mariehøns holder fest i min solsikke. Rovdyrene går på visitter hos hinanden, mens de spiser sig mætte i de bladlus, som ikke skal have del i min sommerblomst, hvis de og jeg får lov at bestemme.
De syv sorte pletter danser og flimrer forbi mit øje, når jeg går helt tæt på, for at iagttage deres flid og energi og mens nogle hader dem, elsker jeg dem.
Èn gang fik jeg nok. En sommerdag på Rødhus strand besluttede de sig for, at holde et rave-party derude. De ankom fra nær og fjern og havde tydeligvis indtaget store mængder ectasy og glemt vandet hjemme. De bed! De bed os allevegne og når en mariehøne bider, er det fordi den er tørstig. Den dag brød jeg mig ikke om mariehøns.
Når de opfører sig anstændigt, synes jeg, at de er et festligt indslag i haven. Når de nøjes med at gå på visitter og spise sig store og fede i alle mine bladlus, er de velkomne. Jeg kan bedst lide de røde. De gule må gerne finde en anden have.
Mine børn elsker også mariehøns. Det er min skyld. Jeg har lært dem, at elske mariehønen. Vi har sunget Mariehønen Evigglad tusinde gange og vi har med stor passion gentaget bønnen om godt vejr. Nogle gange den korte og nogle gange den lange. Den kommer her, bare fordi jeg kan…
Marie Marie Marolle
jeg tror du kan trolde
flyv op til solen, som er så stor
og sig den skal skinne på vores jord
Marie Marie Marolle.
Marie Marie Marolle
mine tæ’r er så kolde
flyv op og bed om lidt bedre vejr
så jeg kan få varme i mine tæ’r
Marie Marie Marolle.
Marie Marie Marolle
la’ vær’ med at fjolle
flyv op og sig til den våde sky
at jeg har mistet min paraply
Marie Marie Marolle.
Mariehønen er mit yndlingsinsekt, sammen med guldsmeden, som desværre intet ærinde har i min have. Måske en skønne dag, når vandet fra Østerådalen når min matrikel…
19 kommentarer
Liselotte
21. august 2006 at 17:14Ak ja… om man bare havde de evner. Så havde alle lyst til at donere det meste af deres formue til mig, sende deres børn for at gøre rent for mig, sende deres fædre for at skifte mit tag og sende deres mødre for at rense min have for ukrudt ;-)
Ella
21. august 2006 at 16:57Hæ hæ jeg – en demagog ;-)
Liselotte
21. august 2006 at 16:44Du lokker Ella ;-)
Ella
21. august 2006 at 16:30Hvis det har en vis størrelse, er det forholdsvis let at passe. Det handler om at få det i balance i forhold til alger. Men vi har meget glæde af dammen, og af det liv der er i den. Fisk og insekter – engang var der et par ænder, der svømmede rundt og dykkede, mens vi sad på terrassen. Og åkander og sølvsmede ……. og solsorte der bader og drikker vand – ohhhhh :-)
NB: Vi fodrer ikke fiskene, der er masser af mad i vandet.
Liselotte
21. august 2006 at 15:58Sikke en dejlig historie Karin :-)
Ella – Kenneth ville så gerne, men opdagede så, at den slags kræver tålmodighed og ikke mindst konstant tilsyn, så det… ;-)
Ella
21. august 2006 at 15:01Du må overveje at lave en lille dam i haven Liselotte – så kommer de og besøger dig :-)
Karin
21. august 2006 at 14:31For nyligt fik jeg et maleri af en kær veninde med guldsmede på og et vedlagt kort med ønsket om at “lykken måtte svirre ind i vores liv som en guldsmed.” Jeg smiler når jeg ser på maleriet og ved at smedene fra nu af altid vil have en særlig plads i vore hjerter.
Liselotte
21. august 2006 at 13:17Jeg elsker det insekt Ella – jeg har samlet en imponerende samling billeder af dem, som jeg ind imellem kigger igennem. De er så smukke og elegante, når de flyver rask afsted :-)
Ella
21. august 2006 at 13:15Vi har både guld- og sølvsmede i haven. I går var der en meget flot sølvsmed derude :-)
Jeg har sagt til Mille at det er mine, og at hun ikke må fange dem ;-)
Liselotte
21. august 2006 at 13:14Måske er de nye, for jeg kendte dem heller ikke før Oline blev præsenteret for dem i børnehaven :-)
Karin
21. august 2006 at 13:04Tak, Liselotte. Jeg kendte slet ikke de fine vers, men kun den korte udgave.
Liselotte
19. august 2006 at 18:18Også dem…
Ella
19. august 2006 at 18:15Og snigende katte uhhhh ;-)
Liselotte
19. august 2006 at 18:00Jeg HADER sværme af insekter… eller fugle… jeg er en tøsedreng ;-)
Ella
19. august 2006 at 17:57Det var hæsligt, når den lille søde bille forvandlede sig til et glubsk uhyre, der fordrev os fra stranden :-(
For et par år siden havde vi fornøjelsen af svirrefluer deroppe, dem der ligner en mellemting mellem en flue og en hveps.
Liselotte
19. august 2006 at 14:08Vi er sådan set helt på bølgelængde Frederikke. Uhm… stegt flæsk med persillesovs. Hvad mon jeg skal have til aften…
God weekend til dig også :-)
Frederikke
19. august 2006 at 13:50Mariehønen er da også frygtelig sød.
Den og solsikker og stegt flæsk med persillesovs og salt lakrids står øverst på min liste af yndlingsting.
God weekend.
Liselotte
19. august 2006 at 13:46Jow tak, men de bed heller ikke i dag ;-)
Lene
19. august 2006 at 13:44Fantastiske billeder, Liselotte! :-)