Fars bord

For efterhånden mange år siden, stod min far og manglede et bord. Der skulle komme gæster og hvad gør en tømrer? Han laver sig selvfølgelig et bord. Som sagt, så gjort. Snart stod bordet klart og det tjente sit formål den aften, så ingen behøvede stå.

Siden blev bordet degraderet og endte nede i bunden af hans have, hvor det stod og blev stadig mere sølle, træt og gråt. En skønne dag besluttede han, at det var på tide bordet blev smidt ud. Det fyldte kun, men tjente ingen, så på lossepladsen måtte det.

Heldigvis var jeg i nærheden og kunne hurtigt se, at bordet ville være perfekt inde i mit væksthus, så det tog ikke mange minutter, at få det smidt ind bag i bilen og da vi kom hjem viste det sig, at bordet passede perfekt.

Siden har jeg tilbragt et utal af timer ved det bord. Gode timer, fyldt med fred og den gode ensomhed. I stilhed har jeg ompottet, sået og plantet mens tankerne flød og sjælen fik ro. Jeg placerede det midt i væksthuset, så jeg var omgivet af et grønt og frodigt hav af vækster og sammen med en god lænestol og tilstrækkeligt med pottemuld, har bordet givet mig utroligt mange gode timer uden afbrydelser.

For et øjeblik siden blev jeg fanget i en byge. Inde under taget i det gamle væksthus kunne jeg finde læ for et øjeblik og derinde stod bordet.

Det skriger på olie. Om et kort sekund er det ikke mere, hvis jeg ikke snart er lidt gavmild og gør godt for det. Det duer jo ikke. Det bord skal flytte med ind i det nye væksthus, som allerede er på tegnebordet. Jeg har fundet pladsen til det. Det har af at holde ud og hænge i, for jeg kan slet ikke undvære det og jeg finder stor glæde i at vide, at også det er et levn efter far, som troede sig glemt i en fart. Det er han på ingen måde. Jeg mindes ham hver eneste dag, for der er heldigvis så mange af hans ting, som stadig gør nytte hver eneste dag herhjemme.

Han var en underlig mand, som ikke formåede at tale om de store og vigtige ting, men jeg ved, at det ville glæde ham at se, at jeg stadig, hver eneste dag, bliver mindet om ham, fordi han var en flittig og praktisk mand med stor talent for træ. Jeg elsker hans bord, så hvor pokker var det jeg satte olien…