Jeg mødte posten i morges. På vej ud af døren var jeg, men han stoppede mig, for han havde en pakke “som ser morderlig spændende ud, så den vil du garanteret gerne have nu” og det havde han jo så evig ret i.
Med laksegl og sejlgarn så den unægteligt temmelig spændende ud, så jeg tog den med på arbejde. Jeg ville sikkert kunne finde fem minutter, så indholdet kunne afsløres i en fart. Vente på den slags kan jeg jo ikke.
Jeg havnede på gangen, ude foran en låst dør, så tid havde jeg masser af. Jeg vidste jo godt hvad pakken gemte; nemlig Danas stokrosefrø, men farven, den kendte jeg ikke endnu.
Pakken afslørede en sand rigdom af farver. Der var ikke bare én, men hele ni forskellige farver, som jeg nu slet ikke kan vente med at få sået. I weekenden må de fine frø i jorden, så jeg får fulgt Danas foreskrifter om en omgang kulde, for at få dem til at spire.
Kryds fingre sammen med mig. Jeg vil så gerne, at de lykkes – og tusinde tak Dana, for de mange frø. Jeg havde slet ikke turdet drømme om alle de smukke farver :-)
12 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Stokroser på vej
6. april 2008 at 09:17[…] startede som frø, der ankom til matriklen midt i august 2006. De blev sået, nurset og siden glemt, for det var vejen frem […]
Lizelotte
18. august 2006 at 07:59Jeg ku’ altså også forestille mig værre ting at være.
F.eks. smålig og ubegavet.
Så hellere del af en stokrosejunta :o)
Liselotte
17. august 2006 at 18:45Nå ja Ella. Det er sandt.
Ella
17. august 2006 at 18:44Man er også nødt til at leve ned til dem engang imellem ;-)
Liselotte
17. august 2006 at 18:40Nogle gange er man nødt til at gå til ekstremer for at leve op til folks fordomme. Jeg risikerer helbredet med disse ;-)
Lizelotte
17. august 2006 at 18:30*GGGGG* …stokrosejuntaen — var det sådan det hed??
Ella
17. august 2006 at 18:15Ja det er vist rigtigt Liselotte, jeg venter spændt –
Jeg har lidt stokroser selv – (man er vel medlem) ;-)
Irene
17. august 2006 at 18:10IHHH hvor er du heldig også! Og så kunne du tage et ordentligt billede af det fine lagsegl!
Stokroser opfører sig lidt ligesom digitalis. Gror det første år og blomster det næste … Mon ikke de er i familie? Det må undersøges!
Liselotte
17. august 2006 at 17:57Nej… jeg tror faktisk først det er om 2 år – om jeg har forstået Dana korrekt. De blomstrer ikke næste år, men først året efter. Dette første år skal bruges til at drive planterne… tror jeg nok. Bagefter er der frø to go ;-)
Ella
17. august 2006 at 17:50Og næste år har du frø to go ;-)
Liselotte
17. august 2006 at 17:47Ja, det er hun sørme :-)
Kenneth får intet at skulle have sagt – jeg sniger mig til det i nattens mulm og mørke – tarvelig som jeg er ;-)
Ella
17. august 2006 at 17:29Dem glæder jeg mig til at se Liselotte – jeg tror at Kenneth overgiver sig nu :-)
Dana er en glædespreder :-)