Denne morgen skinnede solen. Utroligt, men sandt. Nu er der skyet og gråt igen, men solen skinner videre indenfor, for Dana sendte besked om, at stokrosefrø vil ramme matriklen inden så længe. Hun huskede, at jeg i foråret ønskede mig stokroser til bondehuset, samlede frø og sender nu en bunke, så jeg kan få de ønskede stokroser om et par år.
Med beskeden om stokrosefrø på vej, fulgte også en instruktion, så jeg burde være helt klar til at gå i gang, når de arriverer. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til stokroserne, men allermest glæder jeg mig over, at der ude i Blogland findes så mange mennesker, som gerne vil glæde hinanden. Det er en fantastisk følelse, så tusinde tak Dana :-)
5 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Posten bragte en gave
17. august 2006 at 17:20[…] Jeg havnede på gangen, ude foran en låst dør, så tid havde jeg masser af. Jeg vidste jo godt hvad pakken gemte; nemlig Danas stokrosefrø, men farven, den kendte jeg ikke endnu. […]
Irene
16. august 2006 at 15:44Ja, der er bare de sædvanlige 10% der ikke falder i kategorien …
Liselotte
16. august 2006 at 13:10Ja, det har hun Irene, for jeg blev noget så glad for at opdage, at hun havde husket min drøm om stokroser omkring huset :-)
Ella – langt de fleste er ualmindeligt dejlige mennesker. Både i Blogland og ude i den virkelige verden. Heldigvis :-)
Ella
16. august 2006 at 12:50Blogland er fantastisk – og menneskene i det, er endnu mere fantastiske -de allerfleste af dem :-)
Irene
16. august 2006 at 12:42Liselotte, Dana har sin helt unike måde at glæde andre på!