Jeg troede, at jeg skulle plukke brombær i dag. Halsen gør knuder og hovedpinen lurer lige om hjørnet, så lidt tid ude i den friske luft kunne gøre godt og hvorfor ikke kombinere det praktiske med det sjove. Brombær kan jo forvandles til tusinde ting og herhjemme er vi vilde med brombærsyltetøj, så det var tanken.
Brombærrene er ikke modne endnu. Nogle enkelte er, men ikke tilstrækkeligt mange til, at jeg gider plukke. De får lov til at hænge lidt endnu og med en smule sol, er der måske nok til en portion syltetøj til weekenden.
Brombær modner ikke synkront. Brombær er en smule besværlige, for der skal plukkes over en lang periode og derfor også tænkes kreativt, hvis man ikke vil gentage kogeriet.
Man kan løsfryse dem, for så at tage dem op, når de sidste bær er plukket og herefter koge det marmelade/syltetøj man har lyst til, eller man kan lade dem ligge i fryseren til en vinterdag, hvor de kan give smag af sol og sommer, som fyld i en kage eller pynt på en dessert.
Jeg har så mange brombær, at en enkelt plukning giver rigeligt til syltetøj og derfor koger jeg fra gang til gang, men alternativet er altså, at gemme dem lidt ad gangen, for så at samle dem til sidst, men det får altsammen vente i denne omgang.
Og så afsløredes det endelig, at Farmer havde ret. Mit træ, nederst i haven, viste sig at være en mirabelle, som nu bærer de smukkeste frugter. De ender med at være helt mørke, som en sveskeblomme, men desværre smager de ikke tilnærmelsesvist lige så godt. Faktisk smager de ikke af en hujende flagstang. Man kunne lige så godt stikke tungen ud af vinduet og ikke alene er jeg skuffet, men fuglene har tilsyneladende fundet dem lige så kedelige, for de sidder stadig hele på træet.
De eneste, som viser en smule interesse, er bierne, som nu summer omkring nedfaldsfrugten, som er fuld af sukker. Lad dem bare. De får ingen konkurrent i mig. Jeg kunne dog ikke drømme om at fælde træet, som er smukt, men ikke desto mindre meget mindre nyttigt, end jeg først antog. Øv, for jeg havde jo lige glædet mig…
Marie Marolle er sendt til himmels, for at bede om godt vejr. Jeg gider ikke mere efterår allerede. Jeg vil have sensommer. Indian Summer er vel ikke for meget at forlange, efter den vi havde sidste år? Jeg trænger sådan…
18 kommentarer
Karin
18. august 2006 at 14:11Vi har kigget lidt på det, og dit lille lommekamera er jo også i den lækre ende ;-) Måske min mand sukker efter noget andet, men jeg er nu noget forfaldent til din model.
Jeg ved hvor flotte billeder kan komme til at se ud når de lige bliver redigeret lidt; lys, skarphed eller beskæring. Hvis du intet gør er du da bare endnu mere sej til at fotograferere; jeg beundrer dit talent :-)
Liselotte
17. august 2006 at 23:16Jeg behandler ikke mine billeder bagefter, men /many prøvede tålmodigt at vise mig nogle tricks, da hun var her. Jeg er desværre en torsk til den slags, så jeg har allerede glemt det igen *suk*…
Jeg tror man skal gøre op med sig selv, hvad man gerne vil bruge sit kamera til. Jeg ønskede mig et, som altid kunne ligge i lommen. Et som lynhurtigt kunne fange nu’et – det lever det her fint op til :-)
Karin
17. august 2006 at 23:11Tak for det, Liselotte. Jeg var bare så sikker på at det lille fikse var dit “nummer to”. Jeg er blot endnu mere imponeret over hvad du formår at fange med dit Canon IXUS 50… bliver helt fristet til at gå dig i bedene. Behandler du dine billeder digitalt bagefter eller kommer de bare på siden som de er?
Dana, det lyder som en rigtig god idé at leje eller låne “drømmen” før den bliver til virkelighed og kontant afregning. Vi har også talt om evt. at købe brugt. Der må være mange som køber i vildskab, men finder ud af at de aldrig bruger det og måske hellere vil have et andet og derfor vil af med det igen efter en sæsson eller to.. det håber jeg hvertfald at der er ;-)
Liselotte
17. august 2006 at 07:01Ja, du har ret Dana – det kommer absolut an på, hvad man gerne vil med kameraet. Jeg havde brug for et hurtigt og lille digitalt “hverdags”-kamera og som sådan, er det jeg har meget fint.
Hvis man gerne vil “lege” lidt mere med dybde, linser o.s.v. er det ikke et som mit man skal have.
Dana
16. august 2006 at 23:28Hmmmm … avanceret kamera eller ej? Det kommer tit an på hvad man skal bruge det til.
Jeg har 2 x Canon. Et analogt (et uopslideligt A1) samt et digitalt (et PS12). De kan hver sit, og bruges derfor til vidt forskellige ting.
Skal jeg styre dybdeskarphed og farvemætning knivskarpt fotograferer jeg analogt. Til ‘skud fra hoften’ samt det mere hverdagsprægede bruger jeg det digitale.
Hvis man skal vurdere hvad man vil investere i var det måske en idé at prøve at låne/leje et kamera af den model man drømmer om? Så kan man prøve at udforske de muligheder det har, og beslutte sig derefter?
Liselotte
16. august 2006 at 23:10Jeg har mit lille Canon og så er den ikke længere. Jeg har ikke spejlrefleks, men tror egentlig, at Kenneths kamera har. Helt ærligt ved jeg det ikke, for jeg er jo så latterligt glad for mit lille og handy kamera, så jeg slet ikke interesserer mig for andre ;-)
Karin
16. august 2006 at 23:00Liselotte, har du ikke også et spejlrefleks? Min mand ønsker sig brændende et, og er ved at undersøge markedet for kvalitet og pris vi kan forholde os til. Dit tager jo smukke billeder…. eller er det dig der gør?? ;-)
Liselotte
16. august 2006 at 22:51Også i min Farmer – men ikke om jeg kunne finde de engelske eller latinske navne på dem :-)
Jeg må nok have de første mirabeller – de søde – som måske kan anvendes til chutney eller marmelade. Det må komme an på en prøve :-)
Farmer
16. august 2006 at 22:46Der ligesom to typer af vilde mirabeller.
Dem de modner vammelsødt op og dem der bliver totalt melede. De sidste kaldte vi altid melblommer i min barndom (hvor fantasifuldt!).
Det er de førstnævnte, som er til marmelade og grød. Den sidste type husker jeg ikke anvendelsen for, men der har garanteret været et eller andet. intet gik til spilde.
Det jeg husker om blommer genrelt er, at man ikke må fodre gæs med dem. Gæssenes kød får en rigtig dårlig smag af blommefodring.
Jeg må lige prøve at søge lidt på den der med svedsker på engelsk/latin.
Der er to typer svedsker. Danske og italienske. I min terminologi altså.
Liselotte
16. august 2006 at 15:48Tak skal du have Heidi. Ja, det lille kamera er super til makroer, så jeg er meget glad for det. MEGET glad :-)
Jeg fotograferer med et Canon IXUS 50 – der er vist allerede kommet en ny og forbedret version, men så ved du hvad mit hedder :-)
Heidi
16. august 2006 at 15:45Jeg er fantastisk imponeret over den skarphed du kan få frem ved de der helt up-close fotos. Marie-marolle er jo et pragteksemplar på dette. Må vist til at overveje om det ikke godt kan betale sig at investere i et noget mere avanceret kamera – det er jo aldeles misundelsesværdigt det der ;-)
Liselotte
16. august 2006 at 14:23Ja, det var noget af en opgave. Jeg fandt, på trods af ihærdig søgen, heller ikke noget, som jeg syntes var det rigtige. Mette – du har vist fat i det rigtige :-)
Mette
16. august 2006 at 13:51Hej Maria,
Det var noget af en opgave. Jeg gik også straks i gang m søgning og fandt også hurtigt domestica´erne, indtil jeg læste videre og erfarede det samme som dig.
Nu har jeg et andet bud: damsons: http://www.xs4all.nl/~margjos/damson.htm
Maria
16. august 2006 at 13:36Tak Liselotte, men det er netop svedskeblommen specifikt jeg leder efter…. prunus domestica er blommer generelt… efter megen soegen er jeg ‘maaske’ kommet til den konklusion at der laves svedsker af forskellige blomme arter, og at svedskeblommer generelt er dem der er aflange med en blaalig farve.
Liselotte
16. august 2006 at 13:08Mette og Lone, tak for jeres forslag. Måske finder jeg alligevel anvendelse for de triste mirabeller, for til spilde skal skidtet helst ikke gå – trods alt ;-)
Maria – svaret finder du lige her
Maria
16. august 2006 at 12:48Og saa er det lige at jeg haaber der er een ude i blogland der ved hvad hualan svedskeblommer hedder paa latin eller engelsk….. saa jeg har bare en anelse mulighed for at spoerge efter dem hos groenthandleren… de sidste 12 aar har jeg ikke haft held. Svedske blommer syltet i ovnen med rom er nemlig noget af det LAEKRESTE!
Lone
16. august 2006 at 12:34Ovenstående fra Mette ser rigtig godt ud. Mirabeller kan altså også give det yndigste syltetøj. Jeg ville nok prøve at koge en lille portion med lidt rørsukker og måske en stang kanel og/eller vanilje.
Mette
16. august 2006 at 12:30Hej Liselotte,
Camilla Plum laver en helt fantastisk chutney på blommter, men hvor andre frugter, som mirabeller sagtens kan bruges. Det er en intens og smagfuld sag, der giver kraft og spark til masser af retter, særligt stegt mørkt kød.
Jeg laver den hvert år m store halve mørke Kirkes blommer, men har længe puslet m ideen om at bruge de mere kedelige mirabeller til den. Jeg tror ikke, det er så tosset.
Og så er der heller ikke lime i :-)
Chutneyen koges i ovnen hvad der giver et helt fantastisk resultat.
Finessen er at det karamelliserer bedre i ovnen, med en stor overflade fordi fordampningen er højere end i en gryde, hvor det bliver til mos.
Slutresultatet skal være møre, hele karamelliserede blomme og løgstykker i en sirupsagtig tyktflydende lage.
Det er en ret frisk chutney, der skal spises inden for en måned.
Den samme chutney kan laves med anden frugt som æbler, pærer, mirabeller, kirsebær, kvæder.
Blommechutney
1 kg blommer, halveret – uden sten
300 g sukker
2 dl æbleeddike
2 dl rødvin
stor kanelstang
1 spsk hele korianderfrø
10 kardemommekapsler
2 laurbærblade
4 spsk skåret lakridsrod
2-3 chili
2 muskatblomme
5 lange peber
2 spsk brun, hel sennep
et stort løg i både
Kom det hele i en bradepande, vend godt rundt og stil det i ovnen ved 175 grader.
Her skal det stå og koge ind, medens man holder øje med at det ikke branker. Det tager mindst en time. Hvis det begynder at branke lægger man sølvpapir over, men kun løst.
Smag til efter 30 min. med sukker/eddike, hvis blommerne er meget sure skal man måske helt op på 600 g sukker.
Kom chutneyen på glas der er pasteuriseret ved 150 grader i ovnen, i en halv time. Lågene skoldes i en gryde kogende vand, umiddelbart inden de sættes på.