Arbejdsdag med indlagt sjov

Dagen er gået med en koncentreret arbejdsindsats i forbindelse med min stemmetolkningsopgave. Jeg har bl.a. haft en kollega på besøg i morges. Hun fungerer som min konsulent og kontrollant.

Jeg beder hende kontrollere, at jeg har aflæst eksempelvis stednavne korrekt, så vi er sikre på, at der ikke sker fejl undervejs, men den mest interessante del ved sådan et samarbejde er i virkeligheden, at vi får nogle sjove diskussioner om det danske sprog. At stemmetolke er ikke ???bare??? at stemmetolke. Sproget er fyldt med små nuancer, som kan gøre en væsentlig forskel og det er her mit job bliver interessant og hendes funktion, som konsulent, bliver vigtig. Jeg kan “spille bold” op af hende.  Jeg kan prøve forskellige formuleringer af og jeg kan få idéer fra hende.

Desværre er det alt for sjældent vi får lejlighed til at arbejde så koncentreret med sproget. Oftest sker tingene i ???nuet??? og stemmetolkningen bliver så afhængig af den enkelte tolks sproglige niveau og talent for spontant at variere sit danske, så vi har begge nydt, at få muligheden for at ???lege???.

Da min kollega var taget af sted, brugte jeg nogle timer på igen at gennemse mine notater, så nu tror jeg, at jeg er klar til de første optagelser i morgen. De sidste forberedelser er gjort og så må jeg vel øve mig i lidt stemmepleje i aften.

Jeg glemmer, som altid, mine pauser, men efter alting var klart, tog jeg kameraet med udenfor i regnen. Der var nærmest efterårsstemning udenfor.

Sko glemt på terrassen vidner om bedre vejr, for ikke særligt længe siden. De er smidt der en varm sommerdag og har ligget der lige siden. Ingen har savnet dem.

Nede i abrikostræet hænger vores vindharpe. Lyden af bambus fortæller mig tidligt om morgenen, at det blæser og er der stilhed ved jeg, at dagen er uden vind og derfor måske endda lun. Jeg elsker lyden af bambus, som slår lystigt mod hinanden og når vi når længere hen på året, er det okay at have den lyd i ørerne om morgenen. For øjeblikket er jeg helst fri. Jeg savner sommeren.

Morgenfruerne er ved at drukne i regn, men de er der. Sået i et øjebliks vanvid, titter de nu frem alle steder, hvor de egentlig ikke burde være, men jeg havde et brev med frø og til spilde skulle det ikke gå. Nu lyser de, som små sole, i kanten af mit ellers så kedelige hegn.

Det gjorde godt med en pause og lidt frisk luft. Jeg er igen i stand til at tænke klart. En kop kaffe skal gøre godt.