Søndagsdovneri

Udenfor regner det med mellemrum. Indenfor er der varmt og tørt. Stilheden er næsten øredøvende, for vi er blevet alene igen.

Stearinlys i vindueskarmen sørger for lidt ekstra hygge nu vejret synes at ville minde os om, at det er efterår om et øjeblik. Vi har været ude i det våde vejr, for at finde planter til gavn og pynt. Der er gravet og flyttet syrener, vi har diskuteret krydderurter og siden grinet af, at skuret nederst i haven kræver livline, hvis man skulle vove sig indenfor.

Vi gider ikke rigtigt rydde op. Det skal alligevel væltes. Der skal gøres plads til et nyt væksthus og når den tid kommer, bliver der alligevel ryddet op, så hvorfor spilde tid på den slags lige nu.

Jeg sidder og laver absolut ingenting. Jeg trawler og fanger ind imellem et guldkorn eller to. Missonis nye kollektion rammer min farveglæde, men det er ingen overraskelse. Det formår de altid.

Jeg gider ingenting. Jeg er mæt og stille. Jeg orker kun, at lave et minimum og ellers lade underholdningen komme til mig. Sådan får jeg det, når familien er veltilpasse og det ikke er nødvendigt at være i alarmberedskab hele tiden. Det er okay.