Aftenen tog en uventet drejning, men absolut ikke en kedelig af slagsen. Nu er det sådan, at jeg aldrig har oplevet et frieri. Vi var herhjemme meget praktiske og aftalte egentlig bare i en stille stund, siddende på bagtrappen, at det ville passe godt, at blive gift en mandag, nu Kenneth alligevel havde fri og dermed slippe for alle de forviklinger der ind imellem opstod, når jeg var med ældste på hospitalet.
I aften har jeg til gengæld oplevet et. To nanosekunder inde i det flåede jeg kameraet frem og gemte mig bag linsen, for jeg skal gerne indrømme, at det rørte mig og den slags skal man ikke se sig for god til at prøve at skjule.
Det var så smukt og fint og så var det så rigtigt. Nu kan jeg føje endnu en svigerinde til dem jeg i forvejen holder så meget af og tilmed en, som jeg har meget stor respekt for. Faktisk er jeg temmelig vild med hende, hvis sandheden skal frem.
Champagnen blev åbnet og vi skålede på en lys og lykkelig fremtid. Jeg vil synes, at de er meget heldige mennesker, hvis bare den kommer til at ligne den fortid og nutid de deler.
Kage kunne vi også præstere og efter den og en kop kaffe, agerer det trolovede par nu chauffører for mor, som skal hjem og slappe af efter en aften, som vist også rørte hende mere end hun havde forventet. Vi kan lide den slags overraskelser. Hvor kan vi gode lide dem.
27 kommentarer
Susan
13. august 2006 at 22:08Tillykke til det lykkelige par. Ja kærlighed er universets stærkeste kraft og heldigvis er kærlighed blind for farver og former :-)
I øvrigt er jeg stolt af Danmark, der er så mange her som gerne vil giftes men det må de bare ikke og det har indflydelse på SÅ mange ting i hverdagen (health insurance for bare at nævne et eksempel).
Liselotte
13. august 2006 at 21:26Akkeja… den fineste ting, som står skrevet i denne tråd er, at kærlighed er universets stærkeste kraft. Det vil jeg gerne tro på… og så leder du bare videre Kimporator. Hun findes derude, hvis du opfører dig som et ganske almindeligt menneske og ikke en gammel, sur havenisse ;-)
Kimporator
13. august 2006 at 21:23PS til lykkelige moster: dog hellere lebbe end feminist, men er du også feminist, vil jeg skrive dig i min sorte bog!
Kimporator
13. august 2006 at 21:16Haha, hej igen, den lå jo til højrebenet og man har jo sine politiske principper. Men bøsser er en god ting, mens lebber er en ulykke. Det handler jo også om udbud og efterspørgsel :o)
Moster
13. august 2006 at 19:44Vi takker for alle de gode lykønskninger. Ja, vi er lykkelige, og dette føles helt perfekt, og blev delt med mennesker som står os meget nært. Det var en god aften, og fortsættelsen på et lykkeligt liv sammen.
Og kimporator, din holdning omkring os og børn, er du i din fulde ret til at have, og den respekteres herfra, men om det er godt for verden ?? Hvis vi kan bringe lykke ind i hinandens liv, så kan det ikke gøres bedre, uanset køn, du burde være klogere. Utroligt nok, er du den første i vores liv som er kommet med en mindre positiv holdning, så kan det gøres med det, er vi da fuldt tilfredse, for din slags er ikke nogle vi omgiver os med i vores hverdag alligevel.
Husk på, kærlighed er universets stærkeste kraft!
Gitte
13. august 2006 at 16:20Ok, Liselotte… det forklarer jo alt ;-)
Liselotte
13. august 2006 at 16:07Gitte – manden mener at vide, at den eneste rigtige måde for en kvinde at tilbringe livet (den stille død) på er, at finde sig en mand, som hun så kan opvarte til den dag han endelig beslutter sig for at dø. Rigtig klog er Kimporator jo ikke, men strengere i mund end hjerte… derfor lidt lang snor ;-)
Gitte
13. august 2006 at 15:56Kimporatoriet: Hvorfor skulle det ikke være godt for verden?
Jeg har i hvert fald svært ved at se, at ovenstående begivenhed skulle kunne gøre skade…
Nadia
13. august 2006 at 15:39Et varmtfølt tilykke ska der også lyde herfra…
Godt knipset i sekundtet Liselotte.
Liselotte
13. august 2006 at 15:00De hverken skal eller kan få børn. Det sidste har været en stor sorg.
Jeg anser det for at være ualmindelig godt for verden hver eneste gang der sker noget lykkeligt eller godt. Der er alt for meget af det andet, så lidt til den anden vægtskål er klart et plus i min optik.
Kimporator
13. august 2006 at 14:57Hm! Godt for dem, ikke specielt godt for verden. Skal de så have børn ved knopskydning?
Liselotte
13. august 2006 at 14:41Ja, det var da bare så dejligt… og nu har vi lige sendt parret retur til Sjælland med tak fordi vi fik lov til at være en del af det :-)
Pedrsn
13. august 2006 at 13:55Ajj hvor fedt!! :)
Tillykke Tillykke – til Jer alle! :D
Liselotte
13. august 2006 at 11:28Ja, det var en ære og jeg bliver stadig helt rørstrømsk, når jeg tænker på det ;-)
Tina
13. august 2006 at 11:23Sikken en ære at få lov til at være med på så stort et øjeblik, Et stort tillykke til det forlovede par.
Liselotte
13. august 2006 at 11:09Ja, det var en dejlig overraskelse :-)
HenrietteB
13. august 2006 at 10:26Også et STORT tillykke fra Sydhavsøen!
;-)
minni
13. august 2006 at 00:12kære Anne Mette + Heidi et stort tillykke fra os ..nej mere rigtigt kan det vist ikke blive ..jeg skåler knus minni
Liselotte
12. august 2006 at 23:37Jam’n… hun skulle jo lige beslutte sig ;-)
Irene
12. august 2006 at 23:36Glædesbobler og kærlighedserklæringer gør livsmager!
Tillykke til de trolovede og til resten af familien!
Gitte
12. august 2006 at 23:01Men Liselotte… på det der billede herover… hvad foregår der egentlig? Spec. med din søsters arm…? Ser ud som om hun har gang i noget sten-saks-papir…? :-)
Liselotte
12. august 2006 at 22:55Det vil jeg Regitze – ja, der er da kærlighed i luften i aften :-)
regitze
12. august 2006 at 22:52vil du overbringe mit hjertelige tillykke!
din weblog er en kærlighedsboble.
Liselotte
12. august 2006 at 22:44Jo tak… det var altså en dejlig overraskelse :-)
Tina
12. august 2006 at 22:30Hils lige og sig tillykke :O)
Ella
12. august 2006 at 22:21Hvilken oplevelse – tillykke til jer alle sammen og hilsner til det forlovede par :-)
Anita
12. august 2006 at 22:19Naiiiii, jeg jubler for vildt og smiler så bredt som jeg kan. Rigtig hjertelig TILLYKKE til pigerne… ja, Jer alle sgu, med hinanden :o)
Tillykke!