Aftenens gåtur slap kræet ikke for. Denne gang blev han tvunget ud i regnen, for der er altså grænser for min tålmodighed og ikke om jeg igen gider rende og være til grin.
Vi gik ikke i Østerådalen, for der var ganske enkelt for mudret og ingen gummistøvler, men der var smukt og dejlig frisk luft derude, så vi nød alligevel spadsereturen ned omkring sporene og den smukke udsigt over en del af området.
Vi tramper afsted i eget tempo og jeg elsker den aftentur, som bare er os to og ingen til at forstyrre. Tankerne render gennem hovedet uden afbrydelser og ind imellem møder vi en anden hund med ejer og så skal der lige hilses på, men ellers intet andet end stilhed.
Selv ukrudtet er så smukt en regnvejrsdag, at man må holde pauser og beundre, men da det begyndte at rumle rigeligt i det fjerne, fandt vi vejen hjem igen, for der er grænser for galskaben uden gummistøvler og forøvrigt skal vi vist spise om et øjeblik – og vi er sultne!
2 kommentarer
Liselotte
12. august 2006 at 22:14Tak skal du have Ella :-)
Ella
12. august 2006 at 20:36De våde sten går rent ind – wauw det er et godt billede Liselotte :-)