Alternativer til de traditionelle telte er noget hollandske Dré Wapenaar er temmelig excellent udi. Han kaster sig gerne over projekter, som f.eks. et “fødselstelt” med indbygget fødekar.
En dag med solskin skal man nu nok ønske sig samtidig, for det fremgår ikke, at teltet kan opvarmes, så jeg ville nok vælge det fra, hvis termin lå udenfor højsommeren, men smukt er det.
Dré Wapenaar har også tænkt alternativt, når det kommer til de mere traditionelle anvendelser for stofhuset. Han har bl.a. lavet teltbyer, som ganske enkelt er helt formidable at se på.
Tænk engang, som en dansk campingplads kunne ende med at være mere festlig end den allerede er med hans telte i forskellige højder og farver.
Måske kan man ovenikøbet bestille sin yndlingsfarve og så er det meget sjovere og nemmere, at finde vejen hjem efter en nat ude.
Dré Wapenaar har masser af projekter på bedding og nogle, som allerede er realiseret.
Du kan læse meget mere her, hvor du også kan få mange flere vinkler på teltlivet.
2 kommentarer
Liselotte
12. august 2006 at 10:11Teltene i træerne er sjove, men vist kun beregnet på en som dig, som er så glad for at iagttage fugle. Til dig ville det til gengæld være perfekt! :-)
God fornøjelse med festen. Jeg håber det holder tørt…
Sanne
12. august 2006 at 10:03Hej Liselotte
De er da bare helt vildt seje, det telt som hænger i træet det vil jeg gerne have…:-)
Du er god til at finde “sjove” link, tak for det!
Bedste regn hilsen fra København også
/Sanne
( der skal til “garden-party i dag…dryp..dryp..dryp..)