Fantastiske bier

Skal jeg vælge, vælger jeg aldrig gul. Sådan har det altid været og sådan vedbliver det vist at være, for den er ikke min yndlingsfarve. Alligevel ser det ud til, at den har tænkt sig, at overhale mig indenom.

Efter en lang og koncentreret arbejdsdag her ved maskinen, trængte jeg alvorligt til en pause. Jeg glemmer dem, når jeg arbejder og det er noget rigtigt skidt, men så må det indhentes i den anden ende. Jeg gik en tur i haven for bl.a. at se, om de flyttede dahliaer fortsat trives. Det gør de.

For at hævne min trang til at rive dem op med rode, har de dog på raffineret vis sørget for, at det udelukkende er de gule, som blomstrer. Alt gult blomstrer.

Midt i plænen omme i baghaven har jeg en unavngiven staude. Den bliver omtrent 2 meter høj og minder vel i grunden lidt om en solsikke. Køn er den ikke, men den er stor og den blomstrer.

Det har bierne fundet ud af, så de flyver til og fra i fast rutefart, for at slæbe nektar hjem til boet. De er ren underholdning, når man trænger til at falde på plads indeni.

Jeg sneg mig til et par billeder af de flittige arbejdere, men allermest nød jeg, at de lod mig iagttage uden at føle sig det mindste forstyrret. Jeg talte på et tidspunkt 16 bier, som allesammen havde så usigeligt travlt. Lige om hjørnet venter efteråret og den slags har vel indbygget årstidsmåler, så vel har de travlt.

Nu venter en kop kaffe. Den dufter hvor jeg sidder, så mon ikke jeg skulle gøre noget ved det…