Vi kommer til at savne…

Og så blev der stille. Feriegæsterne er kørt hjemad og hvor kommer jeg og resten af familien til at savne dem allesammen.

At have børn liggende på rad og række på vattæpper ude på terrassen, fordi de skal se satellitterne drive hen over nattehimlen og tælle stjerneskud med indbyggede ønsker, er vidunderligt. Diskret lytning afslører, at verden bliver endevendt og børn er kloge og sjove.

At have bordet fuld, når maden skal spises og se rødkindede unger være sultne og sjove passer mig ualmindeligt godt. At opleve, at de kan enes og er søde og betænksomme allesammen gør godt i mit voksenhjerte.

At have begavet selskab til aftenkaffen og veludviklede biceps til tjansen nede i baghaven gør glad i maven. Gode snakke om alt mellem himmel og jord har flydt i lind strøm og at vide, at der er stof til uendeligt mange flere snakke gemmer jeg, som en lille glad ting indeni, for vi håber naturligvis, at det ikke er sidste gang, vi har haft glæden af deres selskab.

Hvor blev her dog stille.