Enkle glæder er de bedste glæder

At have tid og overskud er sjældent, så den slags skal udnyttes til fulde. Det har vi gjort i dag også, for der er sket fremskridt på byggefronten. Der begynder at tegne sig et billede af hyggestunder, gammel jernseng, potteplanter og papirslamper i træerne.

Manden og motorsaven. Den slags skal respekteres. Ingen knotne kommentarer om uhyggelig meget larm og væltende træer, for der er gang i gode energier og ikke grænser for “drengenes” iver, når der må bygges på øjemål med fantasien som eneste grænse.

Der er råhygget nede i bunden af haven hele den lange eftermiddag, mens jeg har fået vasket igennem og alligevel ikke har ramt bunden endnu. Til gengæld er det ved at se overskueligt ud igen og den slags skal man heller ikke kimse ad.

Der er blevet småkøligt udenfor, så alle er trukket indenfor, hvor aftensmaden vist skal være noget nemt og bekvemt. Grøntsagstærterne fra forleden kan varmes i et ruf og ender sikkert på bordet om et øjeblik, for midt i stilheden nydes det alligevel stort, at sønnike trives og i den grad har nydt, at der har været drenge at hygge med og grine ad de sidste mange dage.

Livet er godt, når alle trives. Der behøves ikke gods eller guld, for at synes, at livet er fantastisk, men at mennesker trives, glædes, griner og har det godt, er en gave, som jeg forsøger at påskønne hver eneste dag. Det er godt, når det lykkes.