Abrikoschutneyen var mildt sagt sur undervejs. Jeg har udbyder mistænkt for at have lavet en fejl i opskriften, for aldrig har jeg smagt så surt og det krævede mere end almindelige mængder sukker, at gøre den spiselig, men faktisk endte den med at være ganske vellykket.
Chutneyen skulle egentlig have været smukt orange, med hele frugtstykker og en sirup så tynd og fin, at der var tydelige spor af chili og limeskal, men efter at have kogt i flere timer, endte den som en ravgylden og meget lidt flydende masse, som til gengæld smager skønt til kød og så giver den forøvrigt den indre varme.
Der blev nogle glas, som sagtens kan holde vinteren ud, for den er så koncentreret, at den kun kan spises i ganske små mængder og allerbedst, så endte den med at være alt arbejdet værd.
Jeg har ingen opskrift at dele, men render du ind i en, hvor der skal bruges saft og skal fra 10 limefrugter, vil jeg gerne advare kraftigt mod at lade det stå til troende. Der skulle vist have stået én limefrugt, men lykkeligt endte det hele, så ingen klager her fra.
3 kommentarer
Liselotte
7. august 2006 at 17:50Sanne – de billeder er så utroligt smukke. Jeg kender dem godt og tror faktisk, at jeg engang har linket til dem. Sikke naturoplevelser der står bag de smukke skud :-)
Ella – det holdt hårdt, men det lykkedes ;-)
Ella
7. august 2006 at 17:34Uhmmm det lyder lækkert, godt at det lykkedes til sidst Liselotte :-)
Sanne
7. august 2006 at 17:04Hej Liselotte
Hehe…lyder til at mundvandet har arbejdet hårdt i dag!!!
Hvis du vil have mere mundvand så klik ind her:
http://www.wildthingsphotograp.....#038;pass=
Bedste hilsner Sanne