I indlægget nedenunder, nævner Henriette den sommer, hvor den sorte panter stak af fra Aalborg Zoo og i en kort tid, gjorde Aalborgs gader usikre. De fangede den allerede morgenen efter flugten, så det var ikke megen frihed den fik smagt, men episoden gjorde også stort indtryk på mig. Jeg har skrevet lidt om det her.
Siden er den udstoppet og nu står den falmet og mølædt og fortæller om dengang, men den er altså hverken specielt imponerende eller for den sags skyld specielt sort, som du kan se. Tidens tand er ved at gøre det af med uhyret og børn i dag, synes alligevel panteren og den tilhørende historie er lidt latterlig og slet ikke skræmmende nok.
11 kommentarer
Ellen
27. februar 2009 at 16:59hej….
lige siden jeg var meget lille har min far fortalt mig historien “den sorte panter”. og jeg har elsket den historie, selv om han har skånet mig for den sidste del, da den jo blev aflivet. han har altid lavet om på historien til sidst, hvad jeg mener sikkert var en go idé.
nu er jeg 15 år og husket historien lige så tydligt, men det var først for nogle måneder siden jeg fik afvide hvad der endelig var sket, og så den udstoppede panter i Aalborg zoo. FANTASTISK HISTORIE
mange hilsner Ellen fra skanderborg
ps. go’ hjmmeside! :)
Liselotte
7. august 2006 at 09:15Kamphunde er farlige våben i de forkerte hænder og jeg er enig, der burde være en lovgivning på området, som gjorde det ikke-attraktivt, at eje de dyr.
Karin
6. august 2006 at 14:51Dræbende våben… uha… Nej tak!
Kimporator
6. august 2006 at 12:21Jeg finder det mere betænkeligt at samfundets mest aggressive typer kan rende rund med verdens mest farlige kamphunde. Muligvis dresserede til at dræbe på kommando.
Hvornår udlignes denne magtforskel, så vi andre får ret til at bære et dræbende våben? Og hvornår laves den lov der stiller hundeejeren 100% til ansvar for skader og død på medmennesker, altså som i LIVSVARIGT FÆNGSEL ?
HenrietteB
6. august 2006 at 12:11Ja, jeg var ligesom skræmt fra VID & SANS i årevis på grund af panteren!
Historien blev fortalt – og genfortalt og panteren antog efterhånden enorme dimensioner. Ydermere havde min mors moster en meget stor parklignende have, hvor jeg var overbevist om, at den skjulte sig…
Ak, ak, ak… Det er næsten sørgeligt, at se det mølædte eksemplar, som har været næsten sagnomspundet i min bevidshed.
;-)
Liselotte
5. august 2006 at 18:49Den har sikkert givet anledning til spekulationer mange steder Helle :-)
Helle
5. august 2006 at 18:38Den panter husker jeg godt. Jeg var 7 år og spekulerede meget over, om den mon kunne løbe over Lillebæltsbroen og komme efter mig.
Liselotte
5. august 2006 at 12:45Jeg tror da også, at der ville brede sig en stemning af andagt og skræk, hvis det skete i dag, men “man” skal vel lyde lidt kæphøj i selskab med andre i samme alder ;-)
Donald
5. august 2006 at 12:02Mon ikke de unge mennesker af i dag også vil blive rystede, hvis de pludselig oplever en trussel, som er virkelig? Jeg er godt klar over, at der er noget med voldsfilm og voldsspil, som man i øvrigt ikke vil tale alvorligt om, “for vi kan jo godt skelne” og det kan de fleste vel også, men altså, sådan en purk på 12 år, som pludselig får at vide, at der løber en tiger rundt i Byparken ville altså blive ikke så lidt grebet af kriblen – når man er ude, er det alvor, men hjemme kan man sidde og kigge ud ad vinduet (eller på TV) mens man frydes over verdens frygtindgydende dyre muligheder!
Hanne
5. august 2006 at 11:49Jeg kan også tydeligt huske, da den huserede!
– Steven Spielberg, Hitchcock og andre forfattere af gys kan godt pakke sammen!
Hvad vi ikke kunne få ud af den historie lader sig ikke genfortælle!
Vi var sk…bange! – Og vi gejlede hinanden op – så uhyggen blev endnu
større:-0
Heidi
5. august 2006 at 11:46Den ungdom i dag – den er ikke som den var dengang. De voldsomme film og videospil de spiller gør dem imun over for den virkelige fare gør den. Næ nej – det er ikke som dengang vi var børn – tiderne har ændret sig har den ;-)