Min barndoms mareridt, Bjørnemanden, som hjemsøgte mig om natten, har jeg besøgt i dag. Han står, hvor han plejer, nemlig ved indgangen til Aalborg Zoo, hvor han i grunden er vældig statelig, men stadig en smule skræmmende.
Vejret viste sig fra sin bedste side, så børneflokken blev pakket i bilerne over middag og så er dagen ellers tilbragt i selskab med dyr fra hele verden. Det var slet ikke nogen ringe idé, at tage ud, hvor gederne stanger, girafferne bisser og isen koster en halv million. Både børn og voksne har nemlig haft en dejlig dag.
Vi skulle se den nye, afrikanske landsby, som bestemt ikke skuffede hvad angår idé og udførsel, men vi undrede os en del over, at et nyt byggeri, som har kostet de næste mange års projekter i haven, ikke har overvejet, at nogle af gæsterne kommer i kørestol.
Der er skam ramper, men når man først har forceret dem, er der til gengæld absolut intet udsyn. Man skal være mindst 1,5 meter høj, for at kigge over mure og hegn, så Alexander kedede sig bravt, hvis det ikke var fordi, der var nogle drenge til at underholde med ninjaspark, brøl og skænderier. De gjorde det fint ud for de manglende dyr.
Der er spist is, drukket sodavand og kigget dyr, så vi allesammen er mætte på underholdningskontoen. Nu har vi grøntsagstærter i ovnen, trætte børn og en kage til kaffen, så der skal ikke lyde en klage her fra, hvor vi har nogle rigtigt skønne dage i utroligt godt selskab.
Vores feriegæster er herlige :-)
6 kommentarer
Liselotte
5. august 2006 at 09:28Henriette – panteren står og “pynter” inde i Zoo. Han er mølædt og sølle og i virkeligheden ikke meget større end en velfodret kat. Jeg har skrevet om den episode med panteren lige her.
Liselotte
4. august 2006 at 23:44Det har været alletiders dag, med masser af oplevelser. Nu spilles der “Fisk” oppe ved bordet. Underligt nok er de unger slet ikke trætte ;-)
HenrietteB
4. august 2006 at 22:59Jeg kan godt huske ham. Og han er stadig uhyggelig, omend også imponerende! :-)
Han er dog ikke så uhyggelig, som “Den sorte panter”, som huserede i Ålborg og omegn, da jeg var en lille pige. “Den sorte panter” gjorde ethvert besøg hos min mors moster i Nørretranders til et skrækindjagende mareridt.
Det tog lige nogle år at lægge den historie bag sig.
:-)
AnnePanne
4. august 2006 at 22:09Åh ham er jeg også stadig lidt bange for, Liselotte… og tidligere har han bestemt været anledning til mareridt! – Men bortset fra det lyder det som en skøn dag! :)
karen
4. august 2006 at 21:56jeg er sikker på at de er herlige, gjestene – men de er nå jammen heldige også!!
HenrietteB
4. august 2006 at 21:31Husker ham udemærket.
Og han er sørme uhyggelig, synes jeg. Men også flot. :-)
Til gengæld er han IKKE NÆR så uhyggelig som “Den sorte panter”, som huserede i Ålborg og omegn, da jeg var barn. Den kunne skræmme livet af mig, når jeg besøgte min mors gamle moster i Nørretranders…
Puha!