Dagen er tilbragt i haven. Ude i det meget gode vejr, tog den maskuline halvdel af familien fat i at rydde op efter hønsegården.
Med fugleinfluenza, alt for meget på bedding og nok andet at give os til, har vi besluttet, at hønsehold må vente på bedre tider. I stedet skal skoven forvandles til et sted, hvor man kan hygge i hængekøjer og kigge på trætoppe. Det burde ikke blive vanskeligt at forvandle, men det kræver altså lige en oprydning, for med hjørner, som tidligere var gemt af træer og buske og derfor altid er blevet brugt som “fjernlager”, er der lidt at finde nye pladser til.
Vi har en større samling gamle fliser liggende, fordi vi elsker vores knæk-flisegange, som skal udvides med tiden. Det kan gamle fliser snildt forvandles til, så der er som sagt et lager, vi nu skal have plads til et andet sted i haven.
Imens de var i gang med den store (op)rydning, flyttede jeg dahliaerne. De stod nede bagest i haven, i det der de fleste år er køkkenhave, men jeg har klippet og regeret i staudebedet, så nu var det pludseligt lidt tomt og de kunne passende pynte.
De er alle (20 stk) flyttet og har fået nye og fine pladser i haven. Jeg håber de overlever den hårdhændede flytning, men vand har de da fået og så har skidtet bare af at gro.
På terrassen står den før så triste oliven.
Nu skyder den i vildskab og der er håb om, at den kan ende helt pæn igen. Desværre går vi efteråret i møde og i den mørke tid, er jeg ikke gode venner med den slags. Jeg vil tage den indenfor og håbe, at den overlever vinteren.
I morgen tager vi hul på en uge med skiftende feriegæster. Vi glæder os!
9 kommentarer
Claus
30. juli 2006 at 22:04Tænkte nok du kunne finde plads… Husk lige at visse planter bliver forvirrede hvis der er lys hele døgnet – ved ikke hvordan det er med oliven…
Liselotte
30. juli 2006 at 18:04Claus – det er et godt forslag. Jeg har et rum ude bagved, som ikke er opvarmet, men alligevel er frostfrit. Der skulle den overvintre og der kan sagtens gives lystilskud :-)
Conny – man skal netop være god til at prioritere, for at bevare energien og ikke mindst glæden, så det er jeg skam fortrinlig til. Jeg kan f.eks. overse nullermænd på størrelse med Domus Vista ;-)
conny
30. juli 2006 at 17:45Puh, jeg havde næsten glemt, der var noget, der hed fugleinfluenza. Det er helt underligt at høre om det igen. I min egen lille verden har det ikke haft betydning, men jeg kan godt se, at man må gøre en overvejelse angående hønsehold. Jeg kan også høre på flere kolleger, at de er nervøse af samme årsag.
Nu til noget andet men i samme boldgade: Det er rart at læse, at man også kan prioritere væk, selv når man har al din energi, Liselotte. At ikke “alle andre” kan nå “alting”, men at man måske bibeholder sin energi netop ved at prioritere væk.
Claus
30. juli 2006 at 16:40Du kan få nogle specielle lysstofrør i handlen, der udsender et lidt lilla lys – jeg tror din oliven ville have godt af nogle timer ‘solarie’ i de mørke måneder…
– kan ikke huske hvad de hedder, men det er noget med flower til sidst.
… Fandt lige dette http://www.havenyt.dk/forum/dy.....r/858.html
Liselotte
30. juli 2006 at 00:19Ella – du forkæler dem ;-)
Liselotte
30. juli 2006 at 00:18Lizelotte – jeg har ikke videre held med oliven, men jeg er stædig, så jeg satser på en indendørs overvintring, men køligt :-)
Anne – de dahliaer overlever, hvis de vil og ellers er jeg blevet et godt stykke klogere ;-)
Ja, vores havestier er gamle fliser, som har fået et gevaldigt slag af en hammer, hvorefter de er støbt ned i beton. Det er rigtigt sjovt at lægge den slags puslespil og forrygende tager det sig jo ud, når man er færdig :-)
Ella
30. juli 2006 at 00:18Mine dahliaer har aldrig været større og grønnere end i år – og med blomster på :-)
Anne Stange
30. juli 2006 at 00:06Gisp – du er modig sådan at flytte på dahlia’erne, men det ser selvfølgelig ud, som om vejret bliver mere plantevenligt nu!
Jeg har lagt mærke til, at mine dahlia’er er meget lavere end andre år, er det mon heden??
Jeg har lavet en lille hjemmestrikket teori om, at de ikke bruger energi på at vokse op ad i det varme vejr, men på at sætte knopper, holder den mon…??
Jeg har altid troet, at jeres havegang var ølandsbrud, er det hele “bare” gamle fliser, der har fået et gok??
Det ser flot ud, lige meget hvordan det så end er lavet :-)
Lizelotte
30. juli 2006 at 00:05Jeg elsker olivenplanter, men har hørt de har det svært inde om vinteren, hvis der bliver for lunt… håber din klarer sig, den er godtnok livet op, siden de første billeder, du tog.